Pave Frans, Peterspladsen
Kære brødre og søstre, goddag!
Dagens evangelium præsenterer os for lignelsen om talenterne (sml. Matt.25,14-30). En mand begiver sig ud på en rejse og overdrager sine talenter, eller rettere sine rigdomme, sin “kapital”, til sine tjenere: talenter var en monetær enhed. Han fordeler dem efter hver enkeltes evne. Da han vender tilbage, beder han om en redegørelse for, hvad de har gjort. To af dem har fordoblet det, de modtog, og herren roser dem, mens den tredje af frygt begravede sin talent og kan kun returnere den, hvilket er grunden til, at han modtager en alvorlig irettesættelse. Når vi ser på denne lignelse, kan vi lære to forskellige måder at nærme os Gud på.
Den første måde beskriver den tjener, der begraver det talent, han har modtaget, som ikke kan se den rigdom, Gud har givet ham: han stoler hverken på sin herre eller sig selv. Faktisk siger han til sin herre: “Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt” (v. 24). Han er bange for ham. Han ikke se agtelsen, han kan ikke se den tillid, som herren viser ham, men ser kun handlinger fra en herre, der kræver mere, end han giver, fra en dommer. Dette er hans billede af Gud: han kan ikke tro på hans godhed; han kan ikke tro på Herrens godhed mod ham. Derfor sidder han fast og tillader sig ikke at være involveret i den mission, han har modtaget.
Vi ser så den måde i de to andre hovedpersoner ved til gengæld at stole på ham.
Disse to investerer alt, hvad de har modtaget, selvom de ikke fra starten ved, om alt vil gå godt: de studerer, de ser mulighederne og søger klogt det bedste; de accepterer risikoen og sætter sig selv på spil. De stoler på, de studerer, og de risikerer. Således har de modet til at handle frit, kreativt og skabe ny rigdom (sml. v. 20-23).
Brødre og søstre, dette er skillevejen, vi står over for Gud: frygt eller tillid. Enten er du bange for Gud, eller også stoler du på Herren. Og vi, ligesom lignelsens hovedpersoner – os alle – har modtaget talenter, hver af os, langt mere dyrebare end penge. Men meget af den måde, vi investerer dem på, afhænger af vores tillid til Herren, som frigør vores hjerte, gør os aktive og kreative i godhed. Glem ikke dette: tillid frigør, altid; Frygt lammer. Husk: frygt lammer, tillid frigør. Dette gælder også for uddannelse af børn. Og lad os spørge os selv: Tror jeg, at Gud er Faderen og betror mig gaver, fordi han stoler på mig? Og stoler jeg så meget på ham, at jeg sætter mig selv på spil, selv når resultaterne hverken er sikre eller skal tages for givet? Er jeg i stand til hver dag i bøn at sige: “Herre, jeg stoler på dig, giv mig styrke til at fortsætte; Jeg stoler på dig, på de ting, du har givet mig: lad mig vide, hvordan jeg skal bære dem fremad”.
Endelig også som kirke: opdyrker vi et klima af tillid, af gensidig agtelse i vores omgivelser, der hjælper os med at bevæge os fremad sammen, der låser op for mennesker og stimulerer kærlighedens kreativitet i alle? Lad os tænke over det.
Og må Jomfru Maria hjælpe os med at overvinde frygt – vær aldrig bange for Gud!
Ærefrygt, ja; frygt, nej – og at stole på Herren.
