PAVE FRANS, Peterspladsen søndag den 16. juni 2024
Kære brødre og søstre, glædelig søndag!
I dag taler liturgiens evangelium til os om Guds rige gennem billedet af et frø (sml. Mark 4,26-34). Jesus bruger denne lignelse flere gange (sml. Matt.13,1-23; Markus 4:1-20; Luk 8:4-15), og i dag gør han det ved at opfordre os til især at reflektere over en vigtig holdning, der er forbundet med billedet af frøet: det er holdningen af tillidsfuld forventning.
Faktisk, uanset hvor godt eller rigeligt landmanden, ved såningen, spreder frøene, eller hvor godt han forbereder jorden, spirer planterne ikke straks: det tager tid, og det tager tålmodighed! Derfor er det nødvendigt, at han efter at have sået ved, hvordan man venter trygt, så frøene åbner sig på det rigtige tidspunkt og skuddene spirer fra frøet og vokser, stærke nok til at garantere en rigelig høst til sidst (jf. v. 28-29). Under jorden er miraklet allerede i gang (jf. v. 27), der er en enorm udvikling, men det er usynligt, det kræver tålmodighed, og i mellemtiden er det nødvendigt at blive ved med at passe og pleje jorden, vande den og holde den ren, på trods af at der på overfladen ikke synes at ske noget.
Guds rige er lige sådan. Herren lægger sit ords og sin nådes frø, gode frø, rigelige frø i os, og så, uden nogensinde at ophøre med at ledsage os, venter han tålmodigt. Herren fortsætter med at tage sig af os med en Faders tillid, men han giver os tid – Herren er tålmodig – så frøene åbner sig, gror og udvikler sig til det punkt, hvor de bærer frugterne af gode gerninger. Og det er, fordi han ønsker, at intet på hans mark skal gå tabt, at alt skal nå fuld modenhed; Han ønsker, at vi alle skal kunne vokse som aks og korn.
Ikke kun dette. Ved at gøre dette giver Herren os et eksempel: Han lærer os også at så evangeliet tillidsfuldt, uanset hvor vi er, og derefter vente på, at det frø, der er blevet sået, vokser og bærer frugt i os og i andre, uden at blive modløse og uden at vi ophører med at støtte og hjælpe hinanden, selv når vi, trods vore anstrengelser, ikke synes vi ser resultater med det samme. Faktisk er miraklet allerede i gang, ofte selv blandt os, ud over tilsynekomster, og med tiden vil det bære rigelig frugt!
Derfor kan vi spørge os selv: lader jeg Ordet blive sået i mig? Sår jeg også tillidsfuldt Guds ord dér hvor jeg bor? Venter jeg tålmodigt, eller er jeg modløs, fordi jeg ikke ser resultaterne med det samme? Og ved jeg, hvordan jeg roligt kan betro alt til Herren, mens jeg gør mit bedste for at forkynde evangeliet?
Må Jomfru Maria, som bød Ordets sæd velkommen og lod det vokse i sig, hjælpe os til at være gavmilde og tillidsfulde forkyndere af evangeliet.
