DE HELLIGE APOSTLE PETER OG PAULUS HØJTIDELIGHED
Pave Frans
Peterspladsen lørdag den 29. juni 2024
Kære brødre og søstre, goddag!
I dag fejres helgenerne, apostlene Peter og Paulus. I evangeliet siger Jesus til Simon, som han kaldte Peter: “Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget” (Matt.16,19). Dette er grunden til, at vi ofte ser Sankt Peter afbildet med to store nøgler, som i statuen her på denne plads. Disse nøgler repræsenterer den myndighedstjeneste, som Jesus betroede ham i hele Kirkens tjeneste. Fordi bemyndigelse er en tjeneste, og bemyndigelse, der ikke er en tjeneste, er diktatur.
Men lad os passe på med at forstå meningen med alt dette rigtigt. Peters nøgler er faktisk nøglerne til et rige, som Jesus ikke beskriver som et pengeskab eller en bankboks, men med andre billeder: et lille frø, en dyrebar perle, en skjult skat, en håndfuld gær (sml. Matt.13,1-33), det vil sige som noget dyrebart og rigt, ja, men samtidig lille og ubemærket. For at nå det behøver man derfor ikke at betjene mekanismer og sikkerhedslåse, men at dyrke dyder som tålmodighed, opmærksomhed, vedholenhed, ydmyghed og tjeneste.
Derfor er den mission, som Jesus betror Peter, ikke at barikadere dørene til huset og kun tillade adgang for nogle få udvalgte gæster, men at hjælpe alle med at finde vejen ind i trofasthed mod Jesu evangelium. For alle: alle, alle, alle kan komme ind.
Og Peter vil gøre dette hele sit liv, trofast, indtil sit martyrium, efter at have været den første til selv at opleve, ikke uden træthed og med mange skuffelser, den glæde og frihed, der kommer af at møde Herren. Han var den første, der måtte omvende sig og forstå, at myndighed er en tjeneste for at åbne døren for Jesus, og det var ikke let for ham. Lad os tænke: Lige efter at have sagt til Jesus: “Du er Kristus”, måtte Mesteren bebrejde ham, fordi han nægtede at acceptere profetien om sin lidelse og sin død ved korset (sml. Matt.16,21-23). Peter modtog nøglerne til riget, ikke fordi han var fuldkommen, nej: han er en synder; men fordi han var ydmyg, ærlig, og Faderen havde givet ham oprigtig tro (sml. Matt.16,17). Derfor kunne han, idet han betroede sig til Guds barmhjertighed, også støtte og styrke sine brødre, som han blev bedt om (sml. Luk 22,32).
I dag kan vi derfor spørge os selv: Dyrker jeg ønsket om med Guds nåde at træde ind i hans rige og med hans hjælp også være dets imødekommende vogter for andre? Og for at gøre det, lader jeg mig selv “polere”, blødgøre, med Jesus og hans Ånd som forbillede, Ånden, som bor i os, i hver enkelt af os?
Må Maria, apostlenes dronning, og de hellige Peter og Paulus give os mulighed for med deres bønner at være vejleder og støtte for hinanden i mødet med Herren Jesus.
