Søndag, 17.3.2024
Kære brødre og søstre, goddag!
Dagens evangelium præsenterer os for helbredelsen af en spedalsk (sml. Mark 1,40-45). Til den syge, som bønfalder ham, svarer Jesus: “Jeg vil, bliv ren!” (v. 41). Han udtaler en meget enkel sætning, som han straks omsætter i praksis. Ja, “straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren.” (v. 42). Dette er Jesu væremåde overfor dem, der lider: få ord og konkrete gerninger.
Mange gange ser vi ham i evangeliet opføre sig på denne måde over for dem, der lider: døvstumme (sml. Mark 7,31-37), lamme (sml. Mark 2,1-12) og mange andre i nød (sml. Mark 5). Han gør altid dette: Han siger kun lidt, og hans ord følges straks af handlinger: Han bukker, tager ved hånden og helbreder. Han spilder ikke tiden med diskussion spørgsmål, langt mindre i pietisme eller sentimentalisme. Han viser snarere den nænsomme beskedenhed som hos én, der lytter opmærksomt og handler med omhu, helst uden at være iøjnefaldende.
Det er en vidunderlig måde at elske på, og hvor ville det være godt for os at forestille os det og gøre ligesådan! Lad os også tænke på, hvornår vi tilfældigvis støder på mennesker, der handler sådan: nøgterne i ord, men generøse i handling; tilbageholdende med at vise sig, men klar til at gøre sig nyttige; parate til at hjælpe, fordi de er villige til at lytte. Venner til hvem man kan sige: “Vil du lytte til mig? Vil du hjælpe mig?”, med tillid til at høre dem svare, næsten med Jesu ord: “Ja, jeg vil, jeg er her for dig, for at hjælpe dig!”. Denne konkrethed er så meget vigtigere i en verden som vores egen, hvor en flygtig virtualitet i forhold til vores relationer synes at vinde frem.
Lad os i stedet lytte til, hvordan Guds ord provokerer os: “Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og og en af jer så siger til dem:: ’Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt’ uden at give dem de ting, der er nødvendige for kroppen, hvad gavner det så?” (Jakob 2:15-16). Apostlen Jakob siger dette. Kærlighed har brug for håndgribelighed, kærlighed har brug for nærvær, møder, den har brug for tid og rum: den kan ikke reduceres til smukke ord, til billeder på en skærm, øjeblikkelige selfies og forhastede beskeder. De er nyttige værktøjer, der kan hjælpe, men de er ikke nok til kærlighed; De kan ikke erstatte reel tilstedeværelse.
Lad os spørge os selv i dag: Ved jeg, hvordan jeg skal lytte til folk, er jeg parat til at imødekomme deres anmodninger? eller kommer jeg med undskyldninger, tøver, gemmer mig bag abstrakte eller ubrugelige ord? Helt konkret, hvornår var sidste gang jeg besøgte nogen, der var alene eller syg – alle kan svare i deres hjerte – eller hvornår var sidste gang jeg ændrede mine planer for at imødekomme behovene hos nogen, der bad mig om hjælp?
Må Maria, der omsorgsfuldt tager hånd om os, hjælpe os med at blive rede og håndgribelige i vores kærlighed.
