Kære brødre og søstre, goddag!
Dagens evangelium taler til os om det største af budene (sml. Matt.22,34-40). En skriftklog spørger Jesus om dette, og han svarer med “kærlighedens store bud”: ”‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.(…) Du skal elske din næste som dig selv.’ På de to bud hviler hele loven og profeterne.” (v. 37.39). Kærlighed til Gud og næste er uadskillelige fra hinanden. Så lad os standse lidt op og reflektere over dette.
For det første: Det faktum, at kærligheden til Herren kommer først, minder os om, at Gud altid kommer før os selv, han foregriber os med sin uendelige ømhed (sml. Joh.4,19), med sin nærhed, med sin barmhjertighed, for han er altid nær, øm og barmhjertig. En baby lærer at elske på sin mors og fars skød, og vi lærer det i Guds arme. Salmen siger: ”som barnet hos sin mor,” (sml. 131,2)
Sådan bør vi føle os i Guds arme. Og der modtager vi Herrens hengivenhed; Der møder vi den kærlighed, der tilskynder os til at give os selv gavmildt. Paulus minder om dette, når han siger, at Kristi næstekærlighed besidder en kraft, der fører os frem til kærlighed (sml. 2 Kor 5,14). Og alt stammer fra ham. Du kan ikke virkelig elske andre, hvis du ikke har denne rod, som er kærlighed til Gud, kærlighed til Jesus.
Og nu det andet aspekt, der kommer ud af kærlighedens bud. Det forbinder kærlighed til Gud med kærlighed til næsten: det betyder, at vi ved at elske vores brødre og søstre afspejler Faderens kærlighed som spejl. For at afspejle Guds kærlighed er pointen – at elske ham, som vi ikke ser, gennem de brødre og søstre, som vi ser (sml. 1 Joh 4,20). En dag svarede Sankt Teresa af Calcutta til en journalist, der spurgte hende, om hun havde illusioner om at ændre verden med det, hun gjorde: “Jeg nej, jeg troede aldrig, jeg kunne ændre verden! Jeg ønskede kun at være en dråbe rent vand, hvorigennem Guds kærlighed kunne skinne” (Møde med journalister efter at have modtaget Nobels fredspris, Rom, 1979). Sådan var hun, som var så lille, i stand til at gøre så meget godt – ved at reflektere Guds kærlighed som en dråbe. Og hvis vi til tider, når vi ser på hende og andre helgener, kan blive bevæget til at tro, at de er helte, der ikke kan efterlignes, så lad os tænke igen på den lille dråbe: kærlighed er en dråbe, der kan ændre mange ting. Og hvordan kan dette gøres? At tage det første skridt, altid. Nogle gange er det ikke let at tage det første skridt, at glemme ting…, at tage det første skridt – lad os gøre det. Dette er dråben – at tage det første skridt.
Så, kære brødre og søstre, når vi tænker på Guds kærlighed, som altid går forud for os, kan vi spørge os selv: er jeg Herren taknemlig for, at han har elsket mig først? Føler jeg Guds kærlighed, og er jeg ham taknemlig? Prøver jeg at afspejle hans kærlighed? Stræber jeg efter at elske mine brødre og søstre og tage dette andet skridt?
Må Jomfru Maria hjælpe os med at efterleve kærlighedens store bud i vores daglige liv: at elske og tillade Gud at elske os og elske vores brødre og søstre.
