Søndag, 7.1.2024
Kære brødre og søstre, goddag!
I dag fejrer vi Herrens dåb (sml. Mark 1,7-11). Det sker ved Jordanfloden, hvor Johannes – af denne grund kendt som “Døberen” – udfører et renselsesritual, som udtrykker forpligtelsen til at afsværge synd og omvende sig. Folket kommer for at blive døbt ydmygt, oprigtigt, og som liturgien siger, “barfodet og blottet af sjæl”, og Jesus går også derhen og påbegynder dermed sin gerning: han viser således, at Han ønsker at være tæt på synderne, at komme for dem, for os, for alle syndere!
Og der sker noget usædvanligt netop den dag. Johannes Døberen siger noget usædvanligt, idet han offentligt anerkender Jesus, tilsyneladende ligeværdig med alle andre, som en, der er “mægtigere” (v. 7) end ham, som “vil døbe dig med Helligånden” (v. 8). Så åbner himlene sig, Helligånden stiger ned over Jesus som en due (f. v. 10), og Faderens røst forkynder fra det høje: »Du er min elskede søn; med dig har jeg fundet velbehag« (v. 11).
Alt dette, mens det på den ene side åbenbarer for os, at Jesus er Guds søn, på den anden side taler til os om vores dåb, som igen har gjort os til Guds børn, fordi dåben gør os til Guds børn
Dåb: det er Gud, der trænger ind i os, renser, helbreder vores hjerte, gør os for evigt til sine børn, sit folk, sin familie, arvinger til paradiset (jf. Den katolske kirkes Katekismus, 1279). Og Gud bliver vores fortrolige, og han forlader os ikke. Derfor er det vigtigt at huske dagen for vores dåb og også at kende datoen. Jeg spørger jer alle: I, hver enkelt af jer, tænk efter: “Kan jeg huske datoen for min dåb?”. Hvis du ikke kan huske det, når du kommer hjem, så spørg, hvornår det var, for ikke at glemme det mere, fordi det er en ny fødselsdag, for med din dåb blev du født ind i nådens liv. Lad os takke Herren for dåben. Lad os også takke ham for de forældre, der førte os til døbefonten, for dem, der administrerede sakramentet, for gud faderen, for gud moderen, for det samfund, hvor vi modtog ham. Fejr din egen dåb. Det er en ny fødselsdag.
Og vi kan spørge os selv: Er jeg klar over den enorme gave, jeg bærer i mig gennem dåben? Anerkender jeg i mit liv lyset fra Guds nærvær, som ser mig som hans elskede søn, hans elskede datter? Og lad os nu, til minde om vores dåb, byde Guds nærvær i os velkommen. Det kan vi gøre med korsets tegn, som aftegner i os mindet om Guds nåde, som elsker os og ønsker at blive hos os. Dette korstegn minder os om dette. Lad os gøre det sammen: I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Og glem ikke datoen for din dåb, som er en fødselsdag.
Må Maria, Åndens tempel, hjælpe os med at fejre og byde velkommen til de undere, som Herren virker i os.