Kære brødre og søstre, goddag! Heller ikke i dag vil jeg kunne læse alt: Jeg har det bedre, men min stemme er stadig ikke god. Monsignor Braida vil læse katekesen.
I dag, første søndag i advent, retter Jesus i det korte evangelium, som liturgien præsenterer for os (sml. Mark.13,33-37), tre gange en enkel og direkte formaning til os: “Våg” (v. 33, 35, 37).
Således er temaet årvågenhed. Hvordan skal vi forstå det? Nogle gange tænker vi på denne dyd som en holdning motiveret af frygt for forestående undergang, som om en meteorit var ved at styrte ned fra himlen og true, hvis vi ikke undgår den i tide, at overrumple os. Men det er bestemt ikke, hvad kristen årvågenhed handler om!
Jesus illustrerer det med en lignelse, hvor han taler om en herre, der vender tilbage, og om hans tjenere, der venter ham (sml. v. 34). Tjeneren i Bibelen er mesterens “betroede person”, med hvem der ofte er et forhold af samarbejde og kærlighed. Tænk for eksempel på, at Moses defineres som Guds tjener (sml. Nm 12,7), og at selv Maria siger om sig selv: “Se, jeg er Herrens tjenerinde” (Luk 1,38). Så tjenernes årvågenhed kommer ikke af frygt, men af længsel, af en venten på at gå ud for at møde deres Herre, som kommer. De forbliver parate til hans tilbagevenden, fordi de holder af ham, fordi de har i tankerne, at når han vender hjem, vil de sørge for, at han finder et indbydende og velordnet hjem; De er glade for at se ham, så meget, at de ser frem til hans tilbagevenden som en fest for hele den store familie, som de er en del af.
Det er med denne forventning fyldt med kærlighed, at vi også ønsker at forberede os på at byde Jesus velkommen: i julen, som vi fejrer om et par uger; ved tidernes ende, når han vender tilbage i herlighed; hver dag, når han kommer os i møde i eukaristien, i sit ord, i vores brødre og søstre, især dem, der har størst behov.
Så lad os på en særlig måde i disse uger forberede hjertets hus med omhu, så det er ordnet og gæstfrit. Faktisk betyder det at holde øje med at holde hjertet klar. Det er vagtens holdning, som om natten ikke fristes af træthed, ikke falder i søvn, men forbliver vågen og venter på det kommende lys. Herren er vores lys, og det er godt at disponere hjertet for at byde ham velkommen med bøn og være vært for ham med kærlighed, de to forberedelser, der så at sige gør ham komfortabel. I denne henseende går historien, at Saint Martin of Tours, en bønnens mand, efter at have givet halvdelen af sin kappe til en fattig mand, drømte om Jesus klædt i netop den del af kappen, han havde givet. Her er et godt program for advent: at møde Jesus, der kommer i enhver bror og søster, der har brug for os, og at dele med dem, hvad vi kan: lytte, give tid, yde konkret hjælp.
Kære venner, det vil være godt for os i dag at spørge os selv, hvordan vi kan forberede et indbydende hjerte til Herren. Det kan vi gøre ved at nærme os hans tilgivelse, hans ord, hans bord, finde plads til bøn og byde dem i nød velkommen. Lad os dyrke hans forventning uden at lade os distrahere af så mange meningsløse ting og uden at klage hele tiden, men holde vores hjerter opmærksomme, det vil sige ivrige efter ham, vågne og klar, utålmodige efter at møde ham.
Må Jomfru Maria, en kvinde, der venter sig, hjælpe os med at tage imod hendes søn, der kommer.