Januar 2025 – Refleksion

Lad os bede om, at migranter, flygtninge og krigsramte altid vil få respekteret deres ret til uddannelse, som er nødvendig for at opbygge en bedre verden.
Kære venner!
I begyndelsen af ​​det nye år 2025 vil jeg gerne sende dig mine ønsker om et godt liv, fred og et godt helbred. Jeg er ny katolik. Altså ”en ny katolik” for 40 år siden. Mine forældres og bedsteforældres familie fulgte den religiøse tradition kaldet “Bedsteforældres Religion”, det betyder, at hver dag levede og tilbad mine forældre og bedsteforældre “TRỜI” som det højeste, det er Buddha, det er Helligånden, Bedsteforældre, som er afdøde mennesker, der med deres liv giver, et godt og meningsfuldt eksempel for verdens mennesker.
Og den tro lærte vi igennem vores families daglige liv.
Jeg var 21 år gammel, da jeg som kommunistisk flygtning forlod mine forældre, min familie og mit hjemland i 1980. Landet, hvor jeg var vokset op og blev uddannet, var blevet indtaget af nordvietnamesiske kommunister med våben. Siden krigen startede blev vi sydvietnamesere behandlet uretfærdigt, vi mistede vores ejendom og vores rettigheder, vi blev undertrykt. De værdier, vi havde opbygget, faldt i hænderne på det nordvietnamesiske kommunistparti.
Jeg havde ligesom millioner af andre flygtninge en heldigere mulighed for at undslippe de vietnamesiske kommunisters kontrol. Vi havde to muligheder at vælge imellem: Den ene var at blive, at acceptere at få vores sind formet efter deres hensigt, eller, den anden mulighed, som jeg valgte, som var at tage til et sted, hvor jeg, som menneske virkelig ville blive behandlet på en ligeværdig måde. Jeg var heldig at blive accepteret i Kongeriget Danmark som flygtning. Jeg modtog skolepenge og glædede mig over at få frihed.Jeg blev katolik, sammen med min mand i året 1986. Vi ønskede at blive katolikker. fordi jeg indså, at katolicismen også lærer folk gode ting, ligesom min families traditioner i fortiden. Fordi katolicismen er en af ​​de store systematiske religioner med et solidt, klart, ordentligt og fornuftigt teoretisk fundament om verden og livet. Desuden guider denne religion de troende til at have et godt moralsk grundlag for deres familier, hvilket bidrager til at hjælpe samfundet til gode ting. Tilbage i 1981 blev jeg ført til DANMARK af flygtninge kontoret, som bosatte mig i Aarhus. Fra hjælpeløse, diskriminerede og foragtede mennesker i mit eget land, kom jeg til Danmark med tomme hænder og jeg var hjemløs. At komme til Danmark, som i de første dage forsynede os med mad, tøj, bolig, hospital, skole. Selvfølgelig var de udgifter ikke betalt af mine penge, det var et tilskud fra den danske regering. Vi skulle kun sørge for at passe vores skolegang. Jeg fik dansk undervisning i flere år og fik mulighed for at lære et fag. Efter at have studeret på Fritidspædagog seminarium i 3 år, blev jeg optaget på Lærerseminariet, men jeg tog ikke læreruddannelsen alligevel, fordi jeg gerne ville arbejde som pædagog. Fordi det ikke er så stressende at gå på arbejde, som at tage en uddannelse, især at skulle læse til eksamen. Desuden havde den danske regering givet mig mere støtte, end jeg havde forventet, siden jeg ankom til dette fredelige land. Derefter arbejdede jeg som pædagog på skolen i Tilst.Jeg tror, ​​at de Frie lande med ægte demokratier ofte lægger vægt på at træne en persons grundlæggende viden, og de lægger vægt på, økonomisk at støtte dem, der ønsker at fortsætte med at uddanne sig, både videnskabeligt og spirituelt. Ifølge dansk lovgivning diskrimineres der ikke mellem danskfødte og immigranter. Derfor bliver de etniske grupper, der kommer til Danmark, næsten altid støttet og uddannet, indtil de kan få succes i samfundet.
Med få betingelser skal de yde en indsats, og med beslutsomhed skal de bruge deres vilje, eller evner… Jeg sympatiserer med dem, der har forladt deres hjemland, og jeg ønsker, at migranter, flygtninge og krigsramte kan få mulighed for at nyde de samme rettigheder, som jeg har nydt, så også de kan overleve – hvilket i sidste ende bidrager til at opbygge en lys, fredelig og lykkelig verden. Dette er også Pavens, Kirkens og verdens kald og ønske.  Kim Huong Nguyen