Katekese: Frådseri

Cyklus af katekeser: Laster og dyder. 3. Frådseri
Onsdag, 10.01.2024

Kære brødre og søstre, godmorgen!

På vores rejse med katekeser om laster og dyder, vil vi i dag se på frådseriets last. 

Frådseri. Hvad fortæller evangeliet os om det? Lad os se på Jesus. Hans første mirakel, ved brylluppet i Kana, afslører hans sympati for menneskelige glæder: Han er optaget af, at festen skal ende godt og giver bruden og brudgommen en stor mængde meget god vin. I al sin tjeneste fremstår Jesus som en profet, der er meget forskellig fra Døberen: Mens Johannes huskes for sin askese – han spiste, hvad han fandt i ørkenen – er Jesus i stedet Messias, som vi ofte ser ved bordet. Hans opførsel forårsager skandale i nogle kredse, fordi han ikke blot er velvillig stemt  syndere, men han spiser endda sammen med dem; og denne gestus demonstrerede hans parathed til fællesskab og nærhed med alle.

Men der er endnu mere. Selvom Jesu holdning til de jødiske forskrifter afslører hans fulde underkastelse under loven, viser han ikke desto mindre en forståelse over for sine disciple, når de ser ud til at mangle noget, fordi de plukker korn af sult, retfærdiggør han dem og minder om, at selv kong David og hans ledsagere tog det hellige brød (sml. Mark 2,23-26). Og Jesus bekræfter et nyt princip: bryllupsgæsterne kan ikke faste, når brudgommen er hos dem. Jesus ønsker, at vi skal være glade i hans selskab – han er som Kirkens brudgom; men han ønsker også, at vi skal deltage i hans lidelser, som også er de små og de fattiges lidelser. Jesus er universel.

Et andet vigtigt aspekt. Jesus fjerner sondringen mellem rene og urene fødevarer, som var en sondring foretaget af den jødiske lov. Dette er grunden til, at kristendommen ikke betragter nogle fødevarer som urene. Og om dette siger Jesus klart, at det, der gør noget godt eller dårligt, lad os sige, det dårlige ved mad, ikke er maden i sig selv, men det forhold, vi har til den. Og vi ser dette, når en person har et forstyrret forhold til mad; vi ser, hvordan de spiser, de spiser hurtigt, som om de har trang til at være mætte, men uden nogensinde at blive mætte. De har ikke et godt forhold til mad, de er slaver af mad. Og Jesus værdsætter mad og spisning, også i samfundet, hvor mange ubalancer og mange ubalancer patologiske sygdomme dukker op. Man spiser for meget eller for lidt. Ofte spiser man i ensomhed. Spiseforstyrrelser – anoreksi, bulimi, fedme – spredes. Og medicin og psykologi forsøger at tackle vores dårlige forhold til mad. Et dårligt forhold til mad producerer alle disse sygdomme, dem alle.

Der er sygdomme, ofte ekstremt smertefulde, der for det meste er forbundet med lidelser i psyken og sjælen. Der er en sammenhæng mellem psykologisk ubalance og den måde, mad indtages på. Den måde, vi spiser på, er manifestationen af noget indre, en disposition for balance eller umådeholdenhed; evnen til at takke eller den arrogante formodning om autonomi; Empatien hos dem, der deler mad med de trængende, eller egoismen hos dem, der hamstrer alt for sig selv. Dette spørgsmål er så vigtigt. Fortæl mig, hvordan du spiser, og jeg vil fortælle dig, hvilken slags sjæl du besidder. I den måde, vi spiser på, afslører vi vores indre selv, vores vaner, vores psykologiske holdninger.

De gamle Fædre gav lasten frådseri navnet “gastrimargia” – gastrimargia. Frådseri er en “mavens dårskab”. Der er også dette ordsprog, at vi skal spise for at leve, ikke leve for at spise – “en dårskab i maven”. Det er en last, der knyttes til et af vores vitale behov, såsom at spise. Lad os tage os i agt for dette.

Hvis vi fortolker det fra et socialt synspunkt, er frådseri måske den farligste last, som dræber planeten. Fordi synden hos dem, der bukker under for et stykke kage, alt taget i betragtning, ikke forårsager stor skade, men den grådighed, hvormed vi har plyndret planetens goder i nogle århundreder nu, bringer alles fremtid i fare. Vi har grebet alt for at blive herrer over alle ting, men alt var blevet overgivet til vores varetægt, ikke for at blive udnyttet af os. Her er altså den store synd, mavens raseri er en stor synd: Vi har afsværget menneskers navn, for at antage en anden, “forbrugere”. I dag taler vi sådan i det sociale liv, forbrugerne. Vi bemærkede ikke engang, da nogen var begyndt at give os dette navn. Vi blev skabt for at være “eukaristiske” mænd og kvinder, i stand til at takke, bruge vores jord med omtanke.  Vi indser, at denne form for “frådseri” har gjort stor skade på verden. Lad os bede Herren om at hjælpe os på vejen til besindighed, så de mange former for frådseri ikke overtager vores liv. Tak.

PAVENS GLOBALE BØNSNETVÆRK

Oprindeligt hed det “Bønnens Apostolat” og blev grundlagt af Jesuitterne. Hurtigt blev det til pavens værk, hvor flere millioner mennesker bad regelmæssigt i pavens intentioner.
I Danmark er der 2 jesuitterkommuniteter.
I København:
Niels Steensen Kollegium,
Skt. Kjeldsgade 3, 2100 Kbhvn Ø;
Aarhus:
Skt. Knuds kommunitet, Ryesgade 28, 3 sal, 8000 Aarhus C.
Hjemmeside: http://jesuitterne.org

Categories

Månedens refleksion 2023