Peterspladsen onsdag den 12. juni 2024
Række af katekeser. Ånden og bruden. Helligånden leder Guds folk mod Jesus, vores håb.
3. “Hele Skriften er inspireret af Gud”. At kende Guds kærlighed gennem Guds ord.
Kære brødre og søstre, godmorgen, velkommen!
Lad os fortsætte katekesen om Helligånden, som leder Kirken mod Kristus, vort håb. Han er føreren. Sidste gang tænkte vi over Åndens værk i skabelsen; i dag vil vi se det i åbenbaringen, hvor Den hellige Skrift er vidne inspireret af Gud og autoritativ.
Paulus’ andet brev til Timotheus indeholder denne udtalelse: “Ethjvert skrift er indblæst af Gud” (3,16). Og en anden passage i Det Nye Testamente siger: “drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kommer fra Gud” (2 Pt 1:21). Dette er læren om Skriftens guddommelige inspiration, det, som vi forkynder som en trosartikel i trosbekendelsen, når vi siger, at Helligånden “har talt gennem profeterne”. Bibelens guddommelige inspiration.
Helligånden, som inspirerede Skrifterne, er også ham, som forklarer og gør dem evigt levende og aktive. Fra inspireret gør han dem inspirerende. De hellige skrifter “som inspireret af Gud”, siger Vatikankoncil II, “og én gang for alle nedskrevet, og meddeler Guds ord uforanderligt, og lad Helligåndens røst lyde gennem profeternes og apostlenes ord” (21). På denne måde fortsætter Helligånden i kirken den opstandne Jesu handling, som efter påske “åbnede deres sind så de kunne forstå Skrifterne” (Luk 24,45).
Faktisk kan det ske, at i et bestemt afsnit i Skriften, som vi har læst mange gange uden særlige følelser, læser vi det en dag i en atmosfære af tro og bøn, og så bliver teksten uventet oplyst, den taler til os, den kaster lys over et problem, vi slås med, den gør Guds vilje for os klar i en bestemt situation. Hvad skyldes denne forandring, hvis ikke Helligåndens oplysning? Skriftens ord bliver under Åndens handling lysende; og i disse tilfælde rører vi med vores egne hænder ved, hvor sandt udsagnet i brevet til hebræerne er: “Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd” (4,12).
Brødre og søstre, Kirken næres af den åndelige læsning af Den hellige Skrift, det vil sige ved at læse under Helligåndens vejledning, som inspirerede den. I centrum, som et fyrtårn, der oplyser alt, er der begivenheden Kristi død og opstandelse, som opfylder frelsesplanen, realiserer alle personerne og profetierne, afslører alle de skjulte mysterier og tilbyder den sande nøgle til at læse hele Bibelen. Kristi død og opstandelse er det fyrtårn, der oplyser hele Bibelen, og det oplyser også livet. Johannes’ Åbenbaring beskriver alt dette med billedet af Lammet, der bryder bogens segl “skrevet i og på ryggen, beseglet med syv segl” (sml. 5,1-9), det vil sige Det Gamle Testamentes skrifter. Kirken, Kristi brud, er den autoriserede fortolker af Skriftens inspirerede tekst; Kirken er formidler af dens autentiske forkyndelse. Eftersom Kirken er beriget med Helligånden – det er derfor, den er fortolkeren – er den “sandhedens søjle og grundvold” (1 Tm 3:15). Hvorfor? Fordi den er inspireret, holdt fast af Helligånden. Og Kirkens opgave er at hjælpe de troende og dem, der søger sandheden, til at fortolke de bibelske tekster korrekt.
En måde at foretage åndelig læsning af Guds ord på er det, der kaldes lectio divina, et ord, hvis betydning vi måske ikke forstår. Det består i at dedikere et tidspunkt på dagen til den personlige og meditative læsning af et skriftsted. Og det er meget vigtigt: Tag dig hver dag tid til at lytte til, overveje, læse et afsnit fra Skriften. Og derfor anbefaler jeg dig altid at have en lommeudgave af evangeliet og opbevare den i din taske, i lommen … Så når du rejser, eller har lidt fritid, tag det og læs det. Dette er meget vigtigt for livet. Få et lommeevangelium og læs i løbet af dagen en gang, to gange, når du har chancen. Men indbegrebet af åndelig læsning af Skriften er menighedens læsning i liturgien, i messen. Der ser vi, hvordan en begivenhed eller en lære, givet af Det Gamle Testamente, finder sit fulde udtryk i Kristi evangelium. Og prædikenen, den kommentar fra fejringen, skal hjælpe med at overføre Guds ord fra bogen til livet. Men for at dette skal ske, skal prædiken være kort: et billede, en tanke og en følelse. Prædikenen må ikke fortsætte i mere end otte minutter, for efter det går opmærksomheden med tiden tabt, og folk falder i søvn, og det er i orden. En prædiken skal være sådan. Og jeg vil gerne sige dette til præster, der taler meget, meget ofte, og man forstår ikke, hvad de taler om. En kort prædiken: en tanke, en følelse og et signal til handling, til hvad man skal gøre. Ikke mere end otte minutter. Fordi prædikenen skal hjælpe med at overføre Guds ord fra bogen til livet. Og blandt Guds mange ord, som vi lytter til hver dag i messen eller i timernes liturgi, er der altid et, der er beregnet specielt til os. Noget der rører hjertet. Når det bliver modtaget i vore hjerter, kan det oplyse vores dag og inspirere vores bøn. Det er et spørgsmål om ikke at lade det falde for døve øren!
Lad os slutte med en tanke, der kan hjælpe os til at blive forelsket i Guds ord. Ligesom visse musikstykker har Den hellige Skrift også en grundtone, der ledsager den fra begyndelsen til slutningen, og denne tone er Guds kærlighed. “Hele Bibelen”, bemærker Augustin, “gør ikke andet end at fortælle om Guds kærlighed”. Og Sankt Gregor den Store definerer Skriften som “et brev fra Gud den Almægtige til Hans skabning”, som et brev fra en brudgom til sin brud, og formaner os til at “lære og kende Guds hjerte i Guds ord”. “Gennem denne åbenbaring”, siger Vatikankoncil II igen, “taler den usynlige Gud ud af sin kærligheds overflod til mennesker som venner og lever blandt dem, så han kan invitere og tage dem ind i fællesskab med sig selv” (Dei Verbum, 2).
Kære brødre og søstre, bliv ved med at læse Bibelen! Men glem ikke lommebibelen: bær det i din taske, i lommen, og læs på et tidspunkt i løbet af dagen et afsnit. Og dette vil føre dig meget tæt på Helligånden, som er i Guds ord. Må Helligånden, som inspirerede Skrifterne og nu ånder fra dem, hjælpe os til at forstå denne kærlighed til Gud i livets konkrete situationer. Tak.
