Vidner: St. Paulus, 1
General audiens
29.03.2023
Kære brødre og søstre, godmorgen!
På katekesens rejse om apostolsk nidkærhed begynder vi i dag at se på nogle skikkelser, der på forskellige måder og til forskellige tider har givet eksemplarisk vidnesbyrd om, hvad lidenskab for evangeliet betyder. Og det første vidne er selvfølgelig apostlen Paulus. Jeg vil gerne dedikere to katekeser til ham.
Historien om Paulus af Tarsus er symbolsk i denne henseende. I det første kapitel af brevet til galaterne, såvel som i beretningen i Apostlenes Gerninger, kan vi se, at hans nidkærhed for evangeliet viser sig efter hans omvendelse og træder i stedet for hans tidligere iver for jødedommen. Han var en mand, der var nidkær for moseloven, for jødedommen, og efter omvendelsen fortsætter denne iver, men for at forkynde, for at forkynde Jesus Kristus. Paulus var forelsket i Jesus. Saulus – senere blev hans navn Paulus, var allerede nidkær, men Kristus omvender hans nidkærhed: fra loven til evangeliet. I sin nidkærhed ønskede han først at ødelægge Kirken og derefter at bygge den op. Vi kan spørge os selv: hvordan blev hans nidkærhed, hans stræben efter Guds herlighed, forvandlet? Hvad har ændret sig i Paulus? I hvilken forstand er hans nidkærhed, hans drivkraft for Guds ære blevet forvandlet?
St. Thomas Aquinas lærer os, at lidenskab fra det moralske synspunkt hverken er god eller dårlig: dens dydige brug gør den moralsk god, synd gør den dårlig. [1] I Paulus’ tilfælde var det, der ændrede ham, ikke en simpel idé eller en overbevisning: det var mødet med den opstandne Herre – glem ikke dette, det, der ændrer ens liv, er mødet med Herren –for ham var det mødet med den opstandne Herre, der forvandlede hele hans væsen. Paulus’ menneskelighed, hans lidenskab for Gud og hans herlighed blev ikke tilintetgjort, men forvandlet, “omvendt” af Helligånden. Den eneste, der kan ændre vores hjerter, er Helligånden. Og det gælder alle aspekter af hans liv. Ligesom det sker i eukaristien: brødet og vinen forsvinder ikke, men bliver Kristi legeme og blod. Paulus’ nidkærhed består, men den bliver Kristi nidkærhed. Betydningen ændrer sig, men iveren er den samme. Herren tjenes med vores menneskelighed, med vores prærogativer og vores egenskaber, men det, der ændrer alt, er ikke en idé, men det virkelige liv, som Paulus selv siger: ” Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” (2 Kor 5:17). Mødet med Jesus Kristus ændrer dig indefra, det gør dig til en anden person. Hvis man er i Kristus, er man en ny skabning, det er meningen med at være en ny skabning. At blive kristen er ikke en maskering ændrer dit ansigt, nej! Hvis du er kristen, ændrer det dit hjerte, men hvis du er kristen kun af udseende, er det ikke godt. . . Maskeringen gør dig ikke til kristen. Den virkelige forandring kommer fra hjertet. Og det skete for Paulus.
Lidenskaben for evangeliet er ikke et spørgsmål om forståelse eller studier – du kan studere al den teologi, du vil, du kan studere Bibelen og alt det og blive ateist eller verdslig, det er ikke et spørgsmål om studier; I historien har der været mange ateistiske teologer, ikke! At studere er nyttigt, men skaber ikke nådens nye liv. Faktisk, som St. Ignatius af Loyola siger: “Sjælen bliver ikke mættet og tilfredsstillet af den megen viden, men den bliver det, når den i sit indre levende kan føle tingene og glædes ved dem”. [2] Dette er de ting, der ændrer dig indeni, der fortæller dig noget andet, tilfredstiller noget andet. Hver af os tænker på dette: “Er jeg religiøs?” – “Okay” – “Beder jeg?” – “Ja” – “Prøver jeg at holde budene?” – “Ja” – “Men hvor er Jesus i dit liv?” – “Åh, nej, jeg gør det, som Kirken befaler”. Men hvor er Jesus? Har du mødt Jesus, har du talt med Jesus? Du tager evangeliet eller taler med Jesus, kan du huske, hvem Jesus er? Og det er noget, vi savner mange gange. Når Jesus kommer ind i dit liv, som han trådte ind i Paulus’ liv, kommer Jesus ind og ændrer alt. Mange gange har vi hørt kommentarer om folk: “Men se på ham, som var stakkel og nu er han en god mand, en god kvinde … Hvem ændrede det? Jesus, Jesus fandt dem. Har dit kristne liv ændret sig? “Nej, mere eller mindre, ja …” Hvis Jesus ikke kommer ind i dit liv, har det ikke ændret sig. Så er du kristen kun udadtil -. Nej, Jesus skal komme ind, og dette ændrer dig, og det skete for Paulus. Vi må finde Jesus, og det er derfor, Paulus sagde, at Kristi kærlighed tvinger os, den skubber dig fremad. Den samme forandring skete for alle de hellige, som, da de fandt Jesus, gik fremad.
Vi kan gøre en yderligere refleksion over den forandring, der finder sted i Paulus, som fra forfølger blev Kristi apostel. Vi bemærker, at der opstår en slags paradoks i ham: Faktisk, så længe han anser sig retfærdig for Gud, føler han sig bemyndiget til at forfølge, arrestere, endda dræbe, som i tilfældet med Stefan; men når han, oplyst af den opstandne Herre, opdager, at han har været “en spotter og forfølger ” (sml. 1 Tim 1,13), som han siger om sig selv:
“skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. ” – så begynder han virkelig at være i stand til at elske. Og sådan er det. Hvis en af os siger: “Åh tak Herre, fordi jeg er et godt menneske, jeg gør gode ting, jeg synder ikke …”: dette er ikke en god vej, dette er en vej til selvforsyning, det er en vej, der ikke retfærdiggør dig, det gør dig til en elegant katolik, men en elegant katolik er ikke en hellig katolik, Det er stilfuldt. Den sande katolik, den sande kristne er den, der modtager Jesus i sit indre, det er det, som ændrer hjertet. Dette er det spørgsmål, jeg stiller jer alle i dag: Hvad betyder Jesus for mig? Lod jeg det komme ind i hjertet, eller skal jeg bare holde det tæt ved hånden, men at det ikke kommer så meget indeni? Har jeg ladet mig forandre af ham? Eller er Jesus kun en idé, en teologi, der går fremad… Og dette er nidkærhed, når man finder Jesus, føler han ilden, og ligesom Paulus skal han prædike Jesus, han skal tale om Jesus, han skal hjælpe mennesker, han skal gøre gode ting. Når man finder ideen om Jesus, forbliver han en ideolog for kristendommen, og dette frelser ikke, kun Jesus frelser os, hvis du har mødt ham og åbnet døren til dit hjerte for ham. Tanken om Jesus frelser dig ikke! Må Herren hjælpe os med at finde Jesus, møde Jesus, og må denne Jesus indefra ændre vores liv og hjælpe os med at hjælpe andre.
[1] Cfr Quaestio “De veritate” 24, 7.
[2] Exerciciebog, Annotationer, 2
