Refleksion – November 2022


I november beder vi sammen med pave Frans for alle børn, der lider.

Vi beder for at alle børn, der lider, især børn, der er hjemløse, forældreløse og ofre for krig må sikres adgang til uddannelse og mulighed for at genopdage kærligheden i familien.

Beskyttelse. Omsorg. Nærvær. Kærligheden i familien nærer det spæde liv og stråler lige så stærkt tilbage til forældrene, som også får mod på at gå nye veje og udfolde deres potentiale, samtidig med at barnet vokser og tager de første livtag med verden. Det begynder allerede i graviditeten – eller endnu før beslutningen tages om, at forældrene gerne vil sætte et barn i verden. Med forestillinger og drømme for fremtiden. Jeg er jordemoder og ser mange forskellige måder at blive og være kommende og nye forældre. Fælles for de fleste er, at graviditet og fødsel medfører forandring. For nogen kan det indebære en livskrise, fordi forestillinger og livsvilkår ikke harmonerer. De fleste mennesker mærker væsentligheden i, hvordan de lever deres liv. De ved, at der skal tages nogle afgørende valg for deres barns og families fremtid. Det er ikke altid let for dem at foretage gode valg, men forældre gør det bedste de kan for deres børn med de omstændigheder, muligheder og begrænsninger de selv har med sig.

 

Meget afhænger af, om der er ro omkring familien. Ro til at genfinde sit fodfæste, hvis man for en tid udfordres af alt det uventede som kan ramme de nybagte forældre med overvældende kraft. Ro som tillader at man vokser ind i forældrerollen og lærer at lytte til sin indre stemme i takt med at man også lærer sit barn at kende. Muligheden for at slutte ring omkring sig selv er vigtig, indtil man igen får overskud til at vende sig ud mod verden. Ikke alle er så heldige, at de lever i fælleskaber, som har overskuddet og friheden til at støtte op om familier i krise. Roen og nærværet forvrænges af de traumer krig og sorg bringer med sig. Kærligheden og omsorgen udhules af fattigdom og menneskelige tragedier. Livet kan forandre sig på et splitsekund og efterlade børn i en hverdag, som er revet itu. Uden trygge rammer og bassale fornødenheder til det daglige liv og måske også uden håb for, at deres fremtid tegner lysere.

 

Børn er skrøbelige men samtidig også gode til at overleve og klare sig på trods af deres vilkår. De kan ikke kontrollere deres verden, så deres eneste mulighed er at finde en måde at være i den. I det spæde barn kan vi også få et glimt af Guds kærlighed og skaberkraft. Alt ligger åbent i uskyld og tillid. Og netop derfor er alt muligt. Barnet drager os til at øse af den kærlighed vi selv har fået, både den vi husker og den vi aldrig bemærkede eller har glemt. Det vigtigste er, at vi har været elsket. Det at nogen har taget sig af os, kan give os et spejl i forhold til andre mennesker. Også de som lever meget anderledes liv på tværs af landegrænser og kulturer, alder og generationer. Et spejl som Guds barmhjertighed kan komme til syne i for børn der lider, hvis vi vil. Hvis vi lader os drage – og åbner vores ører, øjne og hænder. Hvis vi i bøn og gerning lader Guds nåde arbejde i verden.

 

Det er min bøn, at der hver eneste dag i november vil være et menneske, som lader sig drage af et barn, der lider og gør en forskel for det barn, i gerning eller bøn, som det kan bære videre med sig i livet.

 

Lidt om mig:

Jeg hedder Christina Weisdal, og er gift med Morten, som jeg har 4 døtre i alderen 13 – 23 år sammen med. Jeg er jordemoder på AUH på fuld tid i dagsfunktioner, og har ikke siden 2012 haft vagter på fødegangen. Jeg arbejder i Aarhus Jordemoderpraksis og har konsultation for gravide i samarbejde med Mødrehjælpen.

 

Mit ”tempel”, var der (også) blevet bygget på i 46 år, da jeg på den første aften af en 3 dages mini-storby-ferie-uden-børn, sammen med min mand satte mig ind i en lille katolsk kirke i Rom for at hvile benene. Den fred der sænkede sig over os, mens vi sad der, havde vi mere brug for end vi selv var bevidste om, og jeg fik øje på en Jesu hjerte statue, som fangede og fastholdt mit blik i en sådan grad, at jeg følte jeg kunne blive siddende og kigge på den altid.

 

Vores ferie i Rom blev helt anderledes end vi havde forestillet os og bragte mere forandring med sig. Tre dage efter mens vi ventede i lufthavnen på det fly, der skulle bringe os hjem igen, meldte vi os til konvertitkurset i Aarhus. Vi konverterede og blev optaget i den katolske kirke under corona-nedlukningen i Påsken 2021.  Den kærlighed som omfavnede os i Rom, mærker vi også i kirken, præsterne og meningheden i Aarhus.

Christina

PAVENS GLOBALE BØNSNETVÆRK

Oprindeligt hed det “Bønnens Apostolat” og blev grundlagt af Jesuitterne. Hurtigt blev det til pavens værk, hvor flere millioner mennesker bad regelmæssigt i pavens intentioner.
I Danmark er der 2 jesuitterkommuniteter.
I København:
Niels Steensen Kollegium,
Skt. Kjeldsgade 3, 2100 Kbhvn Ø;
Aarhus:
Skt. Knuds kommunitet, Ryesgade 28, 3 sal, 8000 Aarhus C.
Hjemmeside: http://jesuitterne.org

Categories

Månedens refleksion 2023