Kære brødre og søstre, godmorgen! I dagens evangelium (sml. Matt.16,13-20) spørger Jesus sine disciple. Det er et godt spørgsmål! “Hvem siger menneskene, at Menneskesønnen er?” (v. 13). Dette er et spørgsmål, vi også kan stille os selv: hvad siger folk om Jesus? Generelt godt: mange ser ham som en stor lærer, som en speciel person: god, retfærdig, ligetil, modig … Men er det nok til at forstå, hvem han er, og vigtigst af alt, er det nok for Jesus? Det ser ikke sådan ud. Ja, hvis han kun var en skikkelse fra fortiden – ligesom Johannes Døberen, Moses, Elias og de store profeter, der er nævnt i dette evangelium for datidens folk – ville han kun være et smukt minde om en svunden tid. Og det passer ikke Jesus. Derfor stiller Herren umiddelbart efter disciplene det afgørende spørgsmål: “Men I, hvem siger I, jeg er?” (jf. v. 15). Hvem er jeg for dig nu? Jesus ønsker ikke at være historiens helt, men han ønsker at være helten i din nutid, i min nutid; ikke en fjern profet. Jesus ønsker at være Guds nærvær!
Kristus, brødre og søstre, er ikke et minde fra fortiden, men nutidens Gud. Hvis han kun var en historisk skikkelse, ville det være umuligt at efterleve ham i dag: vi ville stå over for tidens store kløft og frem for alt med hans eksempel, der er som et meget højt og uopnåeligt bjerg; en, som vi gerne vil klatre på, men vi mangler evnen og de nødvendige midler til at gøre det.
Jesus er levende: lad os huske dette, Jesus lever, Jesus lever i Kirken, lever i verden, Jesus ledsager os, han er ved vores side, han tilbyder os sit ord og sin nåde, der oplyser og opfrisker os på vores vej: han, en erfaren og klog fører, der kan lide at ledsage os på de vanskeligste stier og de mest utilgængelige skråninger.
Kære brødre og søstre, vi er ikke alene på livets vej, for Kristus er med os, Kristus hjælper os til at gå fremad, som han gjorde med Peter og de andre disciple. Peter forstår dette i dagens evangelium, og ved nåde genkender han i Jesus “Kristus, den levende Guds søn” (v. 16): “Du er Kristus, den levende Guds søn”, siger Peter, ikke en skikkelse fra fortiden, men Kristus, det vil sige Messias, som ventes i nutiden; ikke en afdød helt, men den levende Guds Søn, som blev menneske og kom for at dele glæderne og trængslerne på vores rejse. Lad os derfor ikke miste modet, når toppen af kristenlivet undertiden synes for høj og vejen for stejl. Lad os se hen til Jesus, altid. Lad os se hen til Jesus, som går ved vores side, som accepterer vores svagheder, deler vores indsats og lægger sin faste og milde arm på vores svage skuldre. Med ham ved vores side kan vi også række ud til hinanden og forny vores tillid til Jesus: med Jesus er det, der synes umuligt for os alene, ikke længere umuligt, med Jesus kan vi komme videre!
I dag vil det gøre os godt at gentage det afgørende spørgsmål fra hans mund: “Men du, hvem tror du, jeg er?” (jf. v. 15). Du, Jesus siger til dig, du, hvem tror du, jeg er? Vi hører Jesu stemme spørge os om dette. Med andre ord, hvem er Jesus for mig? En stor personlighed, en henvisning, en uopnåelig rollemodel? Eller er han Guds Søn, som går ved min side, som kan føre mig til hellighedens top, hvor jeg ikke kan nå alene? Er Jesus virkelig levende i mit liv, bor Jesus hos mig? Er han min Herre? Betror jeg mig selv til ham i svære tider? Nærer jeg hans nærvær gennem ordet og gennem sakramenterne? Lader jeg mig vejlede af ham sammen med mine brødre og søstre i samfundet?
Må Maria, Moder af Vejen, hjælpe os til at føle hendes Søn levende og nærværende ved vores side.
