Mit navn er Inge Switon-Rønnow, 77år pensionert sygeplejerske,gift har 3 børn og svigerbørn og 6 børnebørn. Har været 40 år i Tro & Lys,et verdensomspændende, økumenisk fællesskab af mennesker med et mentalt handikap,deres familier og venner, hvor vi forsøger ikke så meget at gøre noget FOR hinanden, men SAMMEN med hinanden.
Lad os bede for, at sognene ved at leve det sande fællesskab mere og mere må blive fællesskaber i tro, broderlighed og omsorg for de mest trængende.
I menigheden er Den Hellige Messe i centrum. Ved at gå til messe sammen, opstår der et fællesskab imellem de mest forskellige mennesker. Fællesskabet med Kristus danner fællesskab med hinanden. Kristus er vintræet, vi er grenene. Kommer grenen væk fra stammen, kommer grenen også væk fra fællesskabet.Nu afdøde P. Joseph Larsen, tidligere International Tro og Lys præst, skrev engang ud fra ” Den lille prins”: ”Det er den tid, du tilbringer med din rose, der gør den værdifuld ” Det er også sandt, når det drejer sig om venskab. Du vil opdage,at forskelle bliver mindre vigtige. Forskellene er der stadig, men du vil opdage, at de betyder mindre.
Når det kommer til stykket er hjertet vigtigere end hovedet!” Det er godt at mødes i kirken, i menighedssalen,på udflugter,retræter og i hinandens hjem og så videre. At holde hinanden i bøn er en velsignet gave til hinanden
Når vi er fortrolige og deler vore inderste tanker med hinanden er vi på ”hellig grund”
”En kæde er ikke stærkere end det svageste led” Omsorg for de mest trængende i vor menighed bør være en selvfølgelighed, og vi er alle på et tidspunkt ” Den mest trængende” ! Vi skal have øje for hinanden og prøve, at alle bliver set som den han/ hun er. Vi er så at sige alle en brik i puslespillet og danner en helhed sammen.Vi skal også lægge mærke til, hvis nogen ikke er der og hvorfor. Vedkommende er måske syg og har brug for vor omsorg.En menighed,der drager omsorg for hinanden tiltrækker andre mennesker og er en frugtbar mission!
Jesu vaskede disiplenes fødder, gav os det til efterfølgelse og sagde, at hvis vi vaskede hinandens fødder, ville vi blive velsignede. I overført betydning betyder det, at vi ydmygt skal tjene hinanden, hvor der er behov. Det kan vi alle gøre, hver efter evne. På den måde , bliver der heller ikke en opdelt menighed i ”ydere” og ”nydere” Vi har et helt liv til at øve os på det!
Gud velsigne Jer alle!
Inge Switon-Rønnow
