I januar måned beder vi for underviserne.
Vi beder for alle børn, at vore lærere må være troværdige vidner, der underviser i broderskab frem for i konkurrence og især hjælper de mest sårbare unge.
At være lærer er at udøve et kald i den store pastorale sammenhæng. Det er meget mere end at have et job.
”Læreren er ikke bare en kundskabsformidler, men en voksen, som af forældrene og Kirken er betroet en del af opdragermandatet”. (Congregationen for Katolsk Uddannelse: ”Den katolske skole” 1977).
I 90’erne blev skolerne overdøvet af kompetenceideologiens svøbe, og fokus var alene på de kundskaber, som kan måles og vejes. I dag er man heldigvis blevet klogere og erkender, at dannelsesprojektet er hele grundlaget og forudsætningen for uddannelsesprojektet.
Hvilket menneskesyn tager dannelsesprojektet afsæt i for mig som katolik?
Mit menneskesyn får mig til at opstille flg. pejlemærker for lærergerningen:
- Som lærer vil jeg bringe enhver elev til at erkende sit uendelige værd som skabt i Guds billede.
- Jeg vil vejlede eleven i dels at udøve selvrespekt dels som naturlig konsekvens af dette at udøve respekt for medmennesket.
- Jeg vil motivere eleven til at gøre sit bedste og gøre sig umage først og fremmest af respekt for eget værd og mulighed, men dernæst også af respekt for fællesskabet, fordi mennesket er kaldet til tjeneste for fællesskabet. Mennesket er jo medskaber.
- Jeg vil bringe eleven til erkendelse af at være del af noget større for derved at vise ydmyghed og deraf afledt nysgerrighed over for det større. Det er i det lys, jeg gerne vil se læringen.
- Grundet kaldet til tjeneste vil jeg motivere eleven til at have ambition og vision. Det er MÅLENE. Det faglige er ikke mål i sig selv, men er værktøjskassen/MIDLET, som eleven ydmygt og flittigt prøver at erhverve sig for at nå målene.
Menneskesynet skal jeg som lærer bringe vidnesbyrd om for derved at bringe helhed og sammenhæng ind i skolelivet.
”Den katolske skoles opgave er fundamentalt set at forme en syntese av kultur og tro, og en syntese af tro og liv.” (Congregationen for Katolsk Uddannelse: ”Den katolske skole” 1977).
Menneskesynet handler altså ikke kun om undervisningen, – nej, det handler om hele kulturen på skolen, som jeg som lærer er bidragyder til og vidnesbyrd om, – en kultur, som med det grundlæggende syn på menneskets høje værd har en selvfølgelig grundlæggende gensidig respekt som sit kendetegn.
”Den tone som skal gælde på en katolsk skole, er en gensidig respekt mellem alle i skolemiljøet. Dette må også vise sig i lærernes holdning overfor eleverne, som i hver elev må genkende Guds barn og sin egen bror”. (Congregationen for Katolsk Uddannelse: ”Den katolske skole” 1977).
Menneskesynet skal få mig som lærer til at se det enkelte menneskes værd, også når eleven af den ene eller anden årsag bringes i en situation, så enten han selv eller andre kommer til at overse præcis dette værd.
”En katolsk skole skal have omsorg for dem som mest trænger til det”. (Congregationen for Katolsk Uddannelse: ”Den katolske skole” 1977).
Som lærer har jeg en lederfunktion i klasseværelset, som i fagsproget ofte kaldes ”classmanagement”.
Med ovenomtalte menneskesyn vil jeg gerne, at mit classmanagement skal være præget af at ville være Bonus Pater.
Jeg har i mange år arbejdet på en skole, som har den hl. Joseph som sin værnehelgen, og pave Frans har sagt flg. ord om den hl. Joseph:
- Joseph viser vejen til at gøre et problem til en mulighed ved altid at stole på Guds forsyn.
- Joseph ledte ikke efter genveje i livet, men han mødte virkeligheden med åbne øjne og accepterede et personligt ansvar for den.
- Joseph satte sig aldrig i centrum… han fandt ikke lykken i selvopofrelse men i selvhengivelse. I ham ser vi aldrig frustration, kun tillid. Hans tålmodige stilhed var et konkret udtryk af tillid.
- Sct. Joseph Søstrenes leveregel s. 3: ”Sankt Joseph Søstrenes grundlægger gav ordenssamfundet den hellige Josephs navn, for at de efter hans forbillede skulle leve med hinanden og i tjeneste af Næsten i en enkel og oprigtig kærlighed“.
Den hl. Joseph er mit forbillede som Bonus Pater.
Vi har efter jul fejret Den hl. Families fest. Den gode far i familien ønsker med kærlighed at skabe tryghed, og med kærlighed inviterer han til, at hvert individ i familien respekteres, og at hvert individ af samme kærlighed forpligter sig over for fællesskabet.
Jeg vil derfor invitere læreren til at have som mål at udfylde rollen som Bonus Pater, så læreren kan inspirere til, at eleven både i klasseværelset og derhjemme må kunne vokse og udvikle sig som individ med egne særlige potentialer og samtidig med en sund forståelse af som del af fællesskabet både at ville give til fællesskabet og at ville og kunne rumme forskelligheden i fællesskabet.
Pave Johannes Paul II skrev i sin rundskrivelse ”Familiaris Consortio”, at ”familien er den lille huskirke”, og jeg indledte med citatet: ”Læreren er en voksen som af forældrene og Kirken er betroet en del af opdragermandatet”.
Jeg vil derfor afslutte refleksionen med flg. ideale fordring:
Barnet får de ideelle betingelser, hvis skole-hjem-samarbejdet udvikles i samme tillidsfulde pagt, som består mellem mand og kone i et ægteskab.
Smukkere alliance end den at samarbejde om et barns trivsel, findes næsten ikke. Smukkere kald end den lærer, som sætter sig som mål at lykkes med den alliance, findes næsten ikke.
28. december 2022
Georg Høhling
Lidt om forfatteren:
1976 blev jeg lærer på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte, og 14 år efter i 1990 blev jeg skoleleder samme sted. Fra 1993 til 2012 var jeg formand for Foreningen Af Katolske Skoler. Med udgangen af 2022 gik jeg på pension.
Jeg har været gift i knap 27 år og har fire børn.