I juni måned beder vi for familierne.
Vi beder for kristne familier i hele verden, måtte de i konkrete handlinger leve den ubetingede kærlighed og hellighed i deres daglige liv.
For en del år siden var jeg på retræte på et svært tidspunkt i mit liv. Min familie gik gennem en vanskelig tid. Det var smertefuldt for mig som mor og som kristen, fordi jeg følte, at jeg svigtede. Jeg ønskede at leve op til idealet om en kærlig og rummelig familie, hvor forældrene i deres adfærd og daglige omgang med hinanden og med andre mennesker viser børnene, hvad kærlighed og hellighed er. Men jeg følte kun, at jeg fejlede igen og igen.
Under en gåtur i den smukke natur omkring retrætecenteret mærkede jeg med et, at Jesus vandrede sammen med mig. Jeg kunne nærmest fysisk mærke hans nærvær ved min ene side. Næste dag under en meditation i kirken så jeg for mig – som i en drøm, men helt tydeligt – at min familie og jeg befandt os i en solbeskinnet plet i skoven, omgivet af birketræer. Børnene legede, og min mand og jeg gik rundt imellem dem. Det var ikke en perfekt familie, men min familie – såret, til tider splittet, med konflikter, som vi ikke altid formåede at løse. I udkanten af lysningen gik Jesus og så på os med det mest milde og kærlige blik, jeg kunne forestille mig. Jeg forstod, at trods mine og vores svigt og mangler var Jesus med os – og med sit kærlige blik holdt han fast på os og holdt os sammen – også når vi selv lod sårede følelser og vrede skille os ad.
Jeg kæmper fortsat med følelsen af ikke at udleve den kærlighed og hellighed, som Gud ønsker, at vi skal realisere. Men det trøster mig at vende tilbage til billedet af Jesus, der med sit kærlige og ikke-dømmende blik rummer os og ledsager os. Og jeg ønsker for alle familier, at de må mærke dette blik. At det må give dem styrke til at leve dag efter dag som – med troen på, at der, hvor de uundgåeligt må svigte – kan Guds blik fylde tomrummet ud og hele de sårede følelser.
Lad os bede for, at forældre tør vise deres sårbarhed over for deres børn – og dermed at vise, at vi alle har brug for både Guds og hinandens tilgivelse.
Lad os bede for, at alle forældre tør stole på, at Gud bærer med, når deres egne kræfter ikke rækker.
Lad os takke for kærlighedens kraft, som hjælper os til at tilgive og sammen gå ind i fremtiden – fulde af håb trods alt det onde, der kan ramme os.
Lad os også bede for, at familier i krig og på flugt kan føle sig omsluttet af Guds kærlighed – og med den hellige familie i erindringen tør stole på, at Gud er med dem.
Jeg er 46 år, er gift og er mor til tre børn på 5, 14 og 15 år, hvoraf den mellemste, som vi adopterede, da hun var to år, bor på et specialiseret bosted på grund af sine handicap. Til daglig arbejder jeg som journalist, forfatter og foredragsholder. Jeg konverterede til katolicismen for lidt over 10 år siden.
Malene
