Fokus på paven
Lad os bede for paven, at han under udøvelsen af sin mission fortsat i troen og med Helligåndens hjælp må ledsage den hjord, som han har fået betroet.
”I en konfliktfyldt tid i verden præget af krig i Ukraine og i Israel/Palæstina, beder vi dig Herre, at du i barmhjertighed holder hånden over de millioner af uskyldige krigsofre – det være sig syge og svage, gamle som unge, børn og deres forældre, der må flygte fra krigens rædsler og ødelæggelser – at du velsigner dem med trøst og lindring for deres tab, smerter og lidelser, og at du tilskynder verdenssamfundet til at gøre alt for at bidrage med de nødvendige ressourcer til at hjælpe ofrene i sikkerhed og beskyttelse.”
Mit navn er Luc Tan Le, og som navnet antyder er jeg ikke etnisk dansk, men i en alder af 8 år kommet til Danmark som bådflygtning i 1980. Aktuelt er jeg 52 år gammel og gift med Sunet, som jeg har kendt igennem 32 år. Sammen har vi 3 børn – en dreng på 22 år og to piger på 18 og 17 år.
I sin tid er jeg kommet til Danmark sammen med 3 ældre søskende, som jeg på skift med deres respektive familier har boet sammen med. Jeg har på egen krop oplevet konsekvenserne af et liv som flygtning med de traumer, det har ført med sig, hvorfor jeg særligt vil dedikere månedens bøn til de mange ofre, som lige nu lider pga. krigene.
Trods tab og smerter har Gud holdt hånden over mig og velsignet min familie og mig med et godt og trygt liv i Danmark, hvilket jeg er meget taknemlig over. I 1993 var jeg så heldig, at jeg fik sammenført resten af min familie til Danmark.
I 2002 har jeg erhvervet mig en uddannelse som psykolog, og siden har jeg arbejdet som sådant, hvoraf de fleste år har været i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aabenraa Kommune. I mit arbejde har jeg med børn i Folkeskolen og unge op til 25 års alderen at gøre, der er udfordret af indlæringsmæssige vanskeligheder og trivselsrelaterede problemstillinger.
Den katolske tro fylder en vigtig og stor del af mit liv, som jeg siden barnsben har fået ind med modermælken, idet jeg i de første 8 år af mit liv er vokset op i en lille fiskerilandsby i Vietnam kun omgivet af andre katolikker. Der var gudtjeneste hver eneste dag kl. 5:00 om morgen, kl. 16:00 hver eneste eftermiddag blev der bedt rosenkrans henne i kirken, og om aftenen inden sengetid blev der igen bedt rosenkrans. Således var det noget af en kontrast at komme til Danmark og opleve, at den katolske kirke er en lille minoritetskirke med en trospraksis, hvor man mere eller mindre kun går i kirke om søndagen. På trods af kontrasten er de grundlæggende elementer af den katolske tro dog heldigvis de samme, nemlig liturgien, den hellige nadver, rosenkrans m.m., hvilket har gjort overgangen til den katolske praksis i Danmark nem. Dette er kun blevet muliggjort af den verdensomspændende mission, som den Katolske Kirke igennem århundrede har praktiseret. Af den grund er det en fantastisk følelse af universalitet og samhørighed, når jeg hver søndag i Skt. Marie Kirke i Haderslev deltager i gudtjenesten med mennesker fra alle verdens hjørner som f.eks. Polen, Serbien, Kroatien, Tyskland, Spanien, Uganda, Cameroun, Vietnam, Filippinerne, Brasilien m.m.
Lad os derfor bede for, at Paven i udøvelsen af sin mission med budskabet om Guds kærlighed når ud til endnu flere mennesker i verden, som det for nyligt er eksemplificeret ved hans besøg i Mongoliet, hvor der bor knap 1400 katolikker (iflg. katolsk.dk).
Igennem de seneste ca. 10 år har jeg efter bedst evne forsøgt at gøre tjeneste som menighedsrådsformand i Skt. Marie Kirke i Haderslev.
Luc Tan Le
