PÅSKE 2024
Søndag, 31. marts 2024
Kære brødre og søstre, glædelig påske!
I dag lyder budskabet fra Jerusalem for to tusinde år siden over hele verden: “Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået!” (Markus 16:6).
Kirken genoplever forbløffelsen hos de kvinder, der gik til graven ved daggry den første dag i ugen. Jesu grav var blevet beseglet med en stor sten. Også i dag blokerer store sten, tunge sten, menneskehedens håb: krigens sten, de humanitære krisers sten, menneskerettighedskrænkelsernes sten, menneskesmuglingens sten og andre sten. Ligesom Jesu kvindelige disciple spørger vi hinanden: “Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?” (sml. Mark 16,3).
Dette er den fantastiske opdagelse den påskemorgen: stenen, den enorme sten, blev rullet væk. Kvindernes forbavselse er også vores forbavselse: Jesu grav er åben, og den er tom! Herfra begynder alt på ny! En ny vej fører gennem den tomme grav: den vej, som ingen af os, undtagen Gud alene, kunne åbne: livets vej midt i døden, fredens vej midt i krigen, forsoningens vej midt i hadet, broderskabets vej midt i fjendtligheden.
Brødre og søstre, Jesus Kristus er opstået! Han alene har magten til at rulle de sten væk, der blokerer vejen til livet. Han, den levende, er selv den vej. Han er vejen: den vej, der fører til livet, vejen til fred, forsoning og broderskab. Han åbner den vej, der er menneskeligt umulig, fordi han alene fjerner verdens synd og tilgiver os vores synder. For uden Guds tilgivelse kan stenen ikke fjernes. Uden syndernes forladelse er der ingen overvindelse af barriererne af fordomme, gensidige beskyldninger, formodningen om, at vi altid har ret og andre tager fejl. Kun den opstandne Kristus åbner vejen for en fornyet verden ved at give os tilgivelse for vores synder.
Jesus alene åbner livets døre for os, de døre, som vi hele tiden lukker med krigene, der breder sig over hele verden. I dag ønsker vi først og fremmest at vende vores øjne mod den hellige by Jerusalem, der var vidne til mysteriet om Jesu lidelse, død og opstandelse, og mod alle de kristne samfund i Det Hellige Land.
Mine tanker går især til ofrene for de mange konflikter verden over, begyndende med dem i Israel og Palæstina og i Ukraine. Må den opstandne Kristus åbne en vej til fred for de krigshærgede folk i disse regioner. Samtidig med at jeg opfordrer til respekt for folkerettens principper, udtrykker jeg mit håb om en generel udveksling af alle fanger mellem Rusland og Ukraine: alle for os alles skyld.
Jeg appellerer endnu en gang til, at der sikres adgang til humanitær bistand til Gaza, og opfordrer endnu en gang til hurtig frigivelse af de gidsler, der blev taget den 7. oktober i år, og til en øjeblikkelig våbenhvile i Gazastriben.
Lad os ikke tillade, at de nuværende fjendtligheder fortsat får alvorlige følger for civilbefolkningen, som nu er på grænsen til det udholdelige, og frem for alt for børnene. Hvor megen lidelse ser vi ikke i børnenes øjne: børnene i disse lande i krig har glemt, hvordan man smiler! Med de øjne spørger de os: Hvorfor? Hvorfor al denne død? Hvorfor al denne ødelæggelse? Krig er altid en absurditet, krig er altid et nederlag! Lad os ikke tillade, at krigens tiltagene vinde blæser over Europa og Middelhavsområdet. Lad os ikke give efter for våbnenes og oprustningens logik. Fred skabes aldrig med våben, men med udstrakte hænder og åbne hjerter.
Brødre og søstre, lad os ikke glemme Syrien, som i tretten år har lidt under følgerne af en lang og ødelæggende krig. Så mange døde og forsvundne, så megen fattigdom og ødelæggelse kræver en reaktion fra alle og fra det internationale samfund.
Mine tanker går i dag særligt til Libanon, som i nogen tid har oplevet et institutionelt dødvande og en stadig dybere økonomisk og social krise, som nu forværres af fjendtlighederne ved grænsen til Israel. Må den opstandne Herre trøste det elskede libanesiske folk og opretholde hele landet i dets kald til at være et land med møder, sameksistens og pluralisme.
Jeg tænker især også på Vestbalkan, hvor der tages betydelige skridt i retning af integration i det europæiske projekt. Må etniske, kulturelle og konfessionelle forskelle ikke være årsag til splittelse, men snarere en kilde til berigelse for hele Europa og for verden som helhed.
Jeg vil også opfordre til, at de samtaler, der foregår imellem Armenien og Aserbajdsjan, kan fortsætte således at de, med støtte fra det internationale samfund kan fortsætte dialogen, hjælpe de fordrevne, respektere de forskellige religiøse trosretningers tilbedelsessteder og hurtigst muligt nå frem til en endelig fredsaftale.
Må den opstandne Kristus åbne en vej af håb for alle dem, der i andre dele af verden lider under vold, konflikt, fødevareusikkerhed og virkningerne af klimaændringer. Må Herren trøste ofrene for terrorisme i alle dens former. Lad os bede for alle dem, der har mistet livet, og bønfalde gerningsmændene til disse forbrydelser om omvendelse.
Må den opstandne Herre hjælpe Haitis befolkning, så volden, ødelæggelserne og blodsudgydelserne snart må ophøre, så landet kan opleve fremgang mod demokrati og broderskab.
Må Kristus trøste og styrke Rohinguaerne, der lider under en alvorlig humanitær krise og også åbne for forsoning i Myanmar, der nu i årevis har lidt under interne konflikter, så at volden må ophøre.
Må Herren åbne vejen til fred i Afrika, særlig for det sydanesiske folk og for hele Sahel regionen, for Afrikas Horn, for regionen Kivu i DR Congo og i provinsen Cape Delgado i Mozambique og bringe til ophør den langvarige tørke, der har ramt store områder og skaber sult og hungersnød.
Må den opstandne Kristus åbne en vej af håb for alle dem, der i andre dele af verden lider under vold, konflikt, fødevareusikkerhed og følgerne af klimaændringerne. Må Herren trøste ofrene for terrorisme i alle dens former. Lad os bede for alle dem, der har mistet livet, og bønfalde gerningsmændene til disse forbrydelser om omvendelse og omvendelse.
På denne dag, hvor vi fejrer det liv, der blev givet os i Sønnens opstandelse, så lad os huske Guds uendelige kærlighed til hver enkelt af os: en kærlighed, der overvinder enhver grænse og enhver svaghed. Og dog, hvor meget foragtes livets gave! Hvor mange børn kan ikke engang fødes? Hvor mange dør af sult og fratages livsvigtig pleje eller bliver ofre for misbrug og vold? Hvor mange liv bliver ofre for menneskesmugling og den øgede handel med mennesker?
Brødre og søstre, på den dag, hvor Kristus har befriet os fra dødens slaveri, appellerer jeg til alle, der har et politisk ansvar, om ikke at sky nogen anstrengelser for at bekæmpe menneskehandelens svøbe ved at arbejde utrætteligt på at optrævle udnyttelsesnetværkene og bringe frihed til dem, der er deres ofre. Må Herren trøste deres familie, frem for alt dem, der spændt venter på nyt om deres kære, og sikre dem trøst og håb.
Må opstandelsens lys oplyse vores sind og omvende vores hjerter og gøre os bevidste om værdien af ethvert menneskeliv, som må hilses velkommen, beskyttes og elskes.
En glædelig påske til alle!