For dem, der må flygte fra deres hjemland.
Lad os bede om, at de mennesker, der flygter fra krig eller sult og tvinges ud på farefyldte rejser, må finde gæstfrihed og nye muligheder i deres værtslande.
I juni måned tænker og beder vi for alle de mange mennesker, der er på flugt. At være på flugt betyder at blive tvunget til at forlade sit hjemland. At forlade de omgivelser, hvor man er vokset op sprogligt og kulturelt, det sted, hvor man har haft sine naboer og venner, sit arbejde, og daglige gøremål m.m.
Sult, krig, forfølgelser, naturkatastrofer og andre vanskelige omstændigheder gør, at det er nødvendigt at forlade sit hjemland.
De mennesker, der er på flugt, befinder sig i en særdeles håbløs situation, som ofte udspiller sig på grænsen mellem liv og død. Ikke sjældent handler det om at overleve. Deres liv er præget af usikkerhed.
De, der flygter, nærer alligevel håb om at komme til et sikkert sted, et sted, hvor deres situation ændrer sig til det bedre. Men mange dør undervejs, på grund af sult, eller sygdom, måske lider de druknedøden, eller de risikerer at blive dræbt.
“Den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn” (Mark 9,42), siger Jesus.
Vi kan dele et glas vand med en, der er tørstig, som en kærligheds gestus.
Vi kan vise empati overfor mennesker, der i deres nød er strandet hos os og således vise dem, at vi er Jesu disciple. Fra sit hjerte udgyder Jesus strømme af levende vand for at slukke vores tørst. Tørst efter liv, tørst efter kærlighed. Lad os vise flygtninge gæstfrihed og på den måde lindre deres smerte og savn.
Et smil, et skulderklap, et venligt ord får dem til at føle sig velkomne hos os og det vil styrke deres håb om en bedre verden.
For os kan det betyde en fornyelse af kærligheden til vores medmennesker, uanset hvem de er og hvor de kommer fra.
Og det gør følelsen af, at Gud bor iblandt os, stærkere.
p. Herbert
