Bønnens Apostolat bliver til
Kirken i Frankrig oplevede i første halvdelen af det 19. århundrede en entusiastisk tid med missionen i centrum, idet mange asiatiske lande begyndte at åbne sig for kristendommen. Jesuitterne i den franske provins Toulouse var blevet tildelt en mission i det sydlige Indien. Unge jesuitter, der i formationshuset i Vals-près-le-Puy forberedte sig til præstegerningen, drømte om at blive sendt til Indien. De læste alt, hvad de kunne få fat i om dette land. De lyttede intenst til hjemvendte missionærers beretninger om deres arbejde i Indien. De talte med begejstring om deres bedrifter, om de mange mennesker, som havde brug for evangeliet.
På festdagen for den hl. Frans Xavier, (jesuit og missionær bl. andet i Indien) den 3. december 1844 havde P. François Gautrelet, SJ, – de unge jesuitters åndelige vejleder – i sin prædiken opfordret de studerende til at være koncentreret om deres studier samtidig med at de ved at længes efter missionsarbejde, allerede i løbet af deres studietid kunne gøre noget for missionen. Ved at ofre deres dagligdag, dagens arbejde med Eukaristien i centrum kunne de nemlig støtte missionærerne og deres arbejde og således være med til at udbrede troen. Budskabet var simpelt: Du er dyrebar for Gud, som du er. Alle, uanset hvor fattig, gammel eller syg, kan ofre sit liv til Gud. Din mission er lige så vigtig som mission ude i al verdens lande. Det er din mission: at leve dit kristne liv dér, hvor du er. Du bidrager således også til at opbygge Guds rige.
Denne ide fængede og den blev spredt først i de omkringliggende lande og derefter over hele verden. I 1849 blev Bønnens Apostolat anerkendt af pave Pius IX. Gautrelet offentliggjorde sine grundlæggende ideer i en bog i 1846. Efter hans udnævnelse til provinsial (Jesuitter provinsens overordnede) i 1856 overtog P. Henri Ramière Bønnens Apostolat, og spredning af denne bevægelse blev hans livs arbejde. I 1861 grundlagde han bladet “Jesu Hjertes sendebud” til fremme af tilbedelsen af Jesu hjerte, men også til fremme af bevidstheden om Kirkens universalitet. I 1866 blev de første vedtægter bekræftet af pave Pius IX. I dag findes Bønnens Apostolat i ca. 1.500 bispedømmer og har omkring 40 millioner medlemmer. Centret, som oprindeligt var i Frankrig, blev forflyttet til Rom i 1925 og knyttet til Jesuitternes Hovedsæde. Siden da har Jesuitternes General (overordnede) hovedansvaret for Bønnens Apostolat.
Under Ramière’s ledelse blev de månedlige kirkens anliggender for verden og mission indført. Præfekten for daværende Kongregation for troens udbredelse udpegede disse anliggender. Siden 1891 er det paven selv, der formulerer dem med henblik på Kirkens aktuelle behov både generelt og den specifikt gældende mission. Pave Frans bringer disse intentioner skiftevis: en hver måned enten for det generelle eller for missionen.
p. Herbert
