Kunne du tænke dig at deltage i Pavens Globale Bønsnetværk?

“Hjertets vej”, er den vej, ad hvilken Pavens Globale Bønsnetværk inviterer os til helhjertet at gå, for at vi kan komme nærmere Jesu Hjerte, at føle med Jesus og ønske det, som Jesus ønsker. Som Jesu venner vil vi være dybt forenede med ham, med hans glæder og lidelser, som han føler overfor for verden. ”Hjertets vej” vil i den sidste ende lede os til, at vi forpligter os til, sammen med ham, at tage de udfordringer op, som menneskeheden og Kirkens mission står overfor og som udtrykkes i pavens månedlige bøns intentioner. Således forvandler ”hjertets vej” os mere og mere til bønnens apostle, missionens disciple, til mennesker, som føler empati med verden.

1. I begyndelsen var der Kærlighed

“Jeg har elsket dig med evig kærlighed…” (Jeremias 31:3)

Det første og mest varige ord i vores tros-liv er Faderens evige kærlighed. Dette er, hvad han hele tiden siger til os, og hvad vi ser i alt, hvad han gør for os hver dag: ”Jeg elsker dig.” Det er hans essens, “Gud er kærlighed” (1 Joh 4:8); Han kan-ikke ikke elske os hver dag. KÆRLIGHED er den måde, hvorpå Herren altid ser på os, uanset hvilken retning vores liv har taget – selv om vi har forvildet os væk fra ham på grund af vores synd. Hans kærlighed er uden betingelser og grænseløs. Dette er princippet og grundlaget for vores åndelige vej. Vores liv begynder med hans kærlighed, det opretholdes af hans kærlighed, og en dag vil vi blive modtaget af denne kærlighed. At anerkende hans kærlighed giver os mulighed for at genelske ham.

2.Det menneskelige hjerte, rastløs og trængende

”Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig,
min krop længes efter dig i det tørre udpinte,
vandløse land” (Salme 63:1)

Vi længes efter lykke og søger den på mange forskellige måder. Gud gav os evnen til at elske og være gavmilde. Men mange gange føler vi os fattige og fortabte, tynget af frustrationer og dybe længsler, ude af stand til at løse vores personlige problemer og finde indre fred. En troens vej, bøn og liv for de søgende, for dem i åndelig nød og for alle, som ønsker at modtage Jesus Kristus i deres hjerter. Den vej tilbydes her. Det er de ydmyges vej, hvor hjertets svaghed ikke vil være en hindring, men snarere vores største fordel, for mødet med en Gud, som hælder sig mod de fattige.

3. I en brudt verden

”To onde ting har mit folk gjort:
De har forladt mig,
kilden med levende vand,
og de har udhugget cisterner,
cisterner, der slår revner
og ikke kan holde vand.” (Jer 2:13)

Vi overvejer i beundring skønheden i vores verden og de store gerninger udført af det menneskelige sind gennem historien. Men den verden, vi deler med hinanden, er såret af smertefulde modsætninger, der forårsager død og lidelse. Liv og kærlighed bliver ofte kvalt af vold og selviskhed. De svage og sårbare bliver knust af de magtfuldes støvler. Naturens ressourcer bliver brugt op. Der er for meget sorg og ensomhed. Men i råbet om fred og retfærdighed hører vi Faderens stemme, som kalder os til at vende tilbage til ham. Vi er gået væk fra Herrens stier og fra hans plan for menneskeheden.

4. Faderen sender sin Søn for at frelse os

“Nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke?” (Es 43:19)

Faderen har ikke forladt os i denne brudte verden. Han har talt, gennem profeterne, om sin kærlighed mange gange og på forskellige måder, og nu, i de sidste tider, har han talt til os ved sin Søn som blev menneske, Jesus Kristus (jf. Hebr 1:1). I ham har Faderen knyttet vores historie til sin egen historie for at genoprette skabelsen og helbrede vores sårede menneskehed. I ham, som gav sit liv for os, og som Faderen oprejste fra de døde, har han tilgivet os vores synder. I ham kommer Guds brændende kærlighed til syne, fast besluttet på at frelse os. I ham lærer vi at genkende Guds Ånd, som arbejder i denne verden, frembringer noget nyt, selv midt i lidelse og vanskeligheder.

5. Han kalder os sine venner

“Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig,
jeg kalder dig ved navn, du er min. (…)
for du er dyrebar i mine øjne,
højt agtet, og jeg elsker dig. (…)” (Es 43: 1 og 4)

Jesus Kristus kalder os sine venner og inviterer os til en personlig og intim kærligheds pagt med ham. Han lever og han gå i forbøn for os, meget aktivt trækker han os til sig. Han ser os som sit hjertes dyrebare skat. Venskabet med ham vil få os til at se verden med hans øjne, vi vil være ét med hans glæder og lidelser, og vi vil tilbyde os selv, til sammen med ham at arbejde for vores brødre og søstre.

6. Kristus forbliver i os

“Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader,
og I er i mig og jeg i jer” (J 14:20)

Ud af sin grænseløse kærlighed til os ønsker Gud at tage bolig i vores hjerter. Jesus overlod dette overraskende løfte til sine disciple før sin død. Han ønsker at have bolig i hver enkelt af os. Paulus vidner om dette ved at sige, jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig. (Se: Gal 2,20) Dette er det sidste, der kommer til syne, som Ånden fører os hen imod i vores tros liv. Han søger at forme den kristne så han eller hun er i overensstemmelse med Kristus i både legeme, sjæl og ånd. Vi længes også efter dette, og vi beder derom med et ydmygt hjerte, vel vidende at vi aldrig vil opnå det ved egen indsats. Vores tro er, at denne tilpasning med Kristus bliver givet os på en særlig måde i Eukaristien.

7. Vi ofrer vores liv sammen med ham

“Denne fattige enke har givet mere end alle de andre,
som lægger penge i tempelblokken.
For de har alle givet af deres overflod,
men hun har givet af sin fattigdom,
alt, hvad hun havde, alt det,
hun havde at leve af. (Mark 12:43-44)

At komme tættere på Kristus fører os til at ofre vores liv for andre, ligesom han gjorde. Vi lærer, at på trods af svagheder og begrænsninger, er vores liv til gavn for andre. Når vi ved, at vi er elskede, udvalgte og beboede af ham, giver det os værdighed, det fylder os med taknemlighed og gør os i stand til at besvare alt det gode, vi har modtaget og vi tilbyder vores eget liv i apostolsk parathed.

8. En Barmhjertigheds mission

“Gud Herrens ånd er over mig,
fordi Herren har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige
og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
for at udråbe frigivelse for fanger
og løsladelse for lænkede,
for at udråbe et nådeår fra Herren” (Es 61:1)

”Han har sendt mig for at bringe godt budskab til de fattige, og lægedom til dem, hvis hjerter er knust.” Gud, Jesu Far og vores Far, ønsker, at hans barmhjertighed er til stede i verden ved os og igennem os, hans disciple. Vi opfordres til at gøre Faderens kærlige blik på menneskeheden til vores eget blik og til at handle efter Jesu Kristi hjerte. Gennem såvel bøn som konkrete handlinger, kan vi slutte os til mennesker fra forskellige kulturer og religiøse traditioner, mennesker, som er åbne for denne Ånd, og at arbejde for at lindre lidelserne især for dem, som trænger mest.

9. Verdens globale bønsnetværk opmærksom på menneskehedens behov

” For Zions skyld vil jeg ikke tie,
for Jerusalems skyld vil jeg ikke være tavs,
før dens ret bryder frem som et lysskær
og dens frelse som en flammende fakkel.
Jerusalem, på dine mure
stiller jeg vægtere;
aldrig skal de tie,
hverken dag eller nat.
I, der påkalder Herren,
und jer ikke ro,
og und ikke ham ro,
før han genrejser Jerusalem,
og før han gør den
til lovprisning på jorden.” (Es 62:1.6-7)

Bønnens Apostolat er et globalt bønsnetværk i tjeneste for Pavens månedlige bøns intentioner. Disse intentioner ses som virkelige udfordringer for menneskeheden og for Kirken, idet de udtrykker den hellige Faders bekymringer for verden af i dag. Vi ønsker, at de giver vores handlinger og vores bøn retning i løbet af den pågældende måned.  Dette netværk er dannet af dem, der stiller sig til rådighed for samarbejde i Kristi mission gennem den daglige ofring af deres liv, uanset hvor de måtte være eller hvilken situation de end måtte befinde sig i.