Maria, du, som er alles mor,
byd dem velkommen, ind i dit hjerte,
som går igennem smerten ved at miste et barn.
Du kender tabets smerte, fra Langfredag
og i følelsen af fraværet og stilheden
i din venten på Sabbatten.
Der er ingen ord der kan udfylde tomrummet,
det er et farvel, som altid vil
vente på opstandelsen på herlighedens søndag.
Vi tror på den dag, som Marta gjorde det,
og vi venter på den endelige genforening.
Men imens den stadig skal komme,
og for dem, der lider denne smerte,
beder vi om den trøstens Ånd,
som er i stand til at give liv, hvor der er død,
og at følge dem, som har mistet,
et stykke på vejen.
Giv os nåden til at være fællesskaber,
som giver husly og som støtter forældre
der har mistet et barn, og som lever forkyndelsen
af det evige liv, som vil nå dem.
Amen.