Månedens bøn – september 2024

Lad os bede for jordens skrig.

Hvis vi tog planetens temperatur,
ville den fortælle os, at Jorden har feber.
At den er syg, ligesom enhver anden, der er syg.

Men lytter vi til denne smerte?

Hører vi smerten fra de millioner,
der er ofre for miljøkatastrofer?

De, der lider mest under følgerne af disse katastrofer,
er de fattige,
dem, der er tvunget til at forlade deres hjem
på grund af oversvømmelser, hedebølger eller tørke.

Det at håndtere miljøkrisen,
som er forårsaget af mennesker,
såsom klimaforandringer, forurening eller tabet af biodiversitet,
kræver reaktioner, der ikke kun er økologiske,
men også sociale, økonomiske og politiske.

Vi er nødt til at forpligte os til at bekæmpe fattigdom,
beskytte naturen og at ændre vores personlige
og samfundsmæssige vaner.

Lad os bede for, at vi hver især lytter med vores hjerte
til skriget fra Jorden
og fra ofrene for miljøkatastrofer og klimaforandringer
og at vi forpligter os til
at tage os af den verden, vi lever i.

PAVENS GLOBALE BØNSNETVÆRK

Oprindeligt hed det “Bønnens Apostolat” og blev grundlagt af Jesuitterne. Hurtigt blev det til pavens værk, hvor flere millioner mennesker bad regelmæssigt i pavens intentioner.
I Danmark er der 2 jesuitterkommuniteter.
I København:
Niels Steensen Kollegium,
Skt. Kjeldsgade 3, 2100 Kbhvn Ø;
Aarhus:
Skt. Knuds kommunitet, Ryesgade 28, 3 sal, 8000 Aarhus C.
Hjemmeside: http://jesuitterne.org

Categories