Mit navn er Morten, og jeg er en del af den katolske menighed i Aarhus. Min ægtefælle Christina og jeg er konvertitter fra lige midt i Corona-tiden, men heldigvis havde vi et fantastisk konvertithold og gode undervisere, så det fungerede alligevel.
Vi bor i Aarhus, har 4 børn hvor af vi er så velsignede at vi stadigvæk har nogle af dem boende hjemme. Christina og jeg har fået vist den tillid at vi skal koordinere vores konvertitundervisning, og vi nyder, og lærer også en masse selv hver eneste gang vi mødes med konvertitterne.
Pavens intention for Januar 2024:
Lad os bede om, at Ånden vil hjælpe os til at anerkende de forskellige karismer som bliver givet til det kristne fællesskab og til at opdage rigdommen i de forskellige liturgiske traditioner i den katolske Kirke.
Med afsæt i Pavens intention for Januar 2024 er det svært for mig ikke at tænke på vores konvertitter. Christina og jeg blev optaget i den katolske kirke i Påsken 2021. Kort tid efter vores egen optagelse fik vi selv en lille del af ansvaret for de nye konvertitter, at yde vores bidrag til at de forberedes bedst muligt til deres optagelse. Vores program tager to år, så det er vigtigt at vi holder de nye i hånden på den rejse de skal igennem – både i undervisningen, men også i hverdagen, så der er løbende dialog og hjælp til alle som måtte have brug for det.
Et godt program for konvertitter i vores kirke skal tage hensyn til de åndelige, pædagogiske og fællesskabsmæssige behov hos dem, der søger at konvertere. De vigtigste elementer i denne rejse er for os:
Katekese, Sakramental forberedelse, Mentorordning, Liturgisk deltagelse, Bøn og det sociale fællesskab i at være katolik.
Det er de hovedelementer vi har i vores konvertitprogram – det første år mødes man 1 gang om måneden, og det andet år 3 gange om måneden.
Det sociale fylder rigtig meget for os, og derfor var det lidt en overraskelse, at det rent faktisk ikke gælder for alle som overvejer at blive katolikker. Igennem de mennesker som har søgt os må vi sige, at baggrunden, måden, ønskerne er meget forskellige. De fleste tror de kommer for at få mere viden om troen. Det de opnår – hvis ellers forløbet lykkes – er en meget større forandring af deres liv end viden alene kan udrette.
Nogle søger fællesskabet og Kristus, og andre søger ”kun” Kristus og gerne i ensomhed, og for nogen er ordet ”karisme” ikke noget, og andre fylder en bestemt karisme alt. Der ud over, så må jeg erkende, at vi også møder mennesker med vidt forskellige liturgiske ønsker og målretter meget deres rejse ind i kirken ud fra dette.
Det gør det udfordrende at kunne give alle det som de ønsker, men også at sikre at dem som ”bare” har en længsel, men ellers er helt åbne, at de også har deres plads i undervisningen.
Vores undervisning er generel undervisning, og peger ikke i en bestemt retning inden for vores kirke, men der er ingen tvivl om, at når man kigger rundt i landet i vores forskellige sogne, så gribes opgaven an på vidt forskellige måder. Måske man kunne ønske sig at vi var mere koordineret mellem sognene, og var bedre til at hjælpe hinanden, men det vil kræve et betydeligt stykke arbejde.
Om vi bare er heldige eller har et sogn med mange troende skal jeg lade stå hen i det uvisse, men glad er jeg når vi sidste år bragte 5 nye sognebørn, og til næste påske 6 mere og 5 voksne som skal døbes til Påske, og vores nye hold har pt. 11 personer. Uanset hvad, så er vi glade og måske også lidt taknemmelige over at have sat det hele lidt i system. Hvordan vi løser opgaven med folks forskellige ønsker og behov er noget vi skal arbejde sammen om, for vi har jo alle den samme grundtro og liturgi, men bare lidt forskellige måder at udøve det på.
Kristina og Morten Weisdal
