For dem, der flygter fra deres land.
Lad os bede om, at de mennesker, der flygter fra krig eller sult og tvinges ud på farefyldte rejser, må finde gæstfrihed og nye muligheder i deres værtslande.
I juni måned har vi i vores tanker og bønner alle de mange mennesker, der er på flugt. At være på flugt betyder at blive tvunget til at forlade hjemlandet, de omgivelser man er vokset sprogligt og kulturelt i, det sted, hvor man havde sine naboer og venner, arbejde, daglige adfærd m.m.
Sult, krig, forfølgelser, naturkatastrofer og andre vanskelige omstændigheder gør det nødvendigt, at man forlader sit hjemland.
De mennesker, der er på flugt, befinder sig i en særdeles håbløs situation, der ofte udspiller sig på grænsen mellem liv og død. Ikke sjældent handler det om at overleve. Usikkerheden præger deres liv.
De, der er på flugt, nærer alligevel håb om at komme til et sikkert sted, et sted, hvor deres situation ændrer sig til det bedre. Mange dør dog undervejs på grund af sult, sygdom, eller at de drukner, eller endda bliver dræbt.
“Den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn” (Mark 9,42), siger Jesus.
Vi kan dele et glas vand med en, der er tørstig, som et gestus af kærlighed. Vi kan vise empati overfor de mennesker, der af nød har strandet hos os og således vise, at vi er Jesu disciple. Fra sit hjerte udgyder Jesus strømme af levende vand for at slukke vores tørst, tørst efter liv, tørst efter kærlighed. Lad os vise flygtninge gæstfrihed og således lindre deres smerte og savn.
Et smil, en skulderklap, et venligt ord kan få dem til at føle sig velkomne hos os og deres håb om en bedre verden styrkes.
For os kan det betyde en fornyelse af vores kærlighed til vores medmennesker, uanset hvem de er og hvor de kommer fra.
Endvidere kan følelsen af, at Gud bor ibland os styrkes.
p. Herbert
