Vi mærker udviklingens hast. Alt er underlagt ændringer. Vi kan næppe følge med. For mig er det et spørgsmål om hvordan jeg skal forholde mig til alle disse ændringer. Hvordan skal vi forholde os.
Læg mærke til, at der sker meget positiv udvikling. Men der sker også mange ting, som vi ikke ved, hvad de vil føre til. Mange af os bliver derfor bange og ængstelige. Vi foretrækker at holde ved det gamle. Man ved, hvad man har, men man ved ikke, hvad man får.
Heller ikke Kirken er skånet for ændringer. Jeg tænker tilbage på mit trosliv. Jeg voksede op med den tridentinske messe. Alt foregik på latin. Præsten stod ved alteret med ryggen til menigheden og messede på latin. Menigheden sang de faste messe tekster på latin. Man deltog ikke i messen. Man var til stede ved messen, som en passiv tilskuer. I min tankegang havde både messen og præstens prædiken evigheds gyldighed. Jeg indrømmer, at jeg elskede denne Kirke og var gerne med til messer og til andagter.
Udover det, der foregik i selve kirkerummet, var der adskillige aktiviteter i menigheden. Jeg var således med i ministrantgruppen. (ca. 30 drenge). Senere var jeg også i ungdomsgruppen. Desuden var der de såkaldte kongregationer, såsom Maria kongregationen, unge mænds kongregation. Skt. Josefs kongregation samlede mænd og Skt. Hedvigs kongregation samlede kvinder. Med hele familien valfartede vi til valfartsstederne en gang om året.
Alt var fastlagt og vi tænkte ikke på at ændre noget.
Udviklingen var der alligevel – omend langsommere og derfor ubemærket.
I kommunikations- og internets alder sker der mange og ofte uforudsete ting. Den ene nyhed følger efter den anden. Det er svært at holde styr på og tage stilling til så mange ting på en gang. Alle er mere eller mindre ramt af den moderne tid. Vi kan næppe sætte en stopper for eller lukke øjnene for tidens trend.
Det gælder selvfølgelig også Kirken. Jesu lignelse om den unge vin og de gamle lædersække tænker jeg på. Man fylder ikke den nye vin i de gamle lædersække. Gamle lædersække er blevet stive, går nemt i stykker så vinen løber ud. Betydningen af lignelsen er klar – den nye lædersæk symboliserer den nye adfærd og det liv, som Jesus Kristus giver os. Vin i de nye vinsække er menneskehjerter, som er blevet forvandlet og klar til at tage imod Riget, som efterhånden vokser i hemmelighed (Mark 4:26-27:32).
Kristus bragte en ny kvalitet til verden. Han omstyrtede de stive ritualer, der var opstået gennem århundreder.
Kristus kom for at opfylde Guds lov og samtidig oprette den nye lov, som er indeholdt i sætningen “I skal elske hinanden”.
I Rom er synodens anden fase gået i gang. Den kontinentale fase. Vi beder om, at Kirken fortsat på alle mulige måder vil støtte en synodal livsstil kendetegnet ved fælles ansvar, ved at fremme deltagelse, samhørighed og et fælles ansvar for missionen blandt præster, ordensfolk og lægfolk.
p. Herbert sj.
