Bønnens Apostolat eller Pavens globale Bønsværk hedder det værk, som begyndte i 1844 i Frankrig. Millioner af kristne beder og arbejder for at imødekomme de udfordringer, der er formuleret af pavens i hans månedlige intentioner.
Hver måned kalder Bønnens Apostolat os til bøn og gode handlinger i fællesskab med millioner af kristne over hele verden. Vi kaldes til bøn i pavens intention: en intention om måneden – skiftevis for missionen og for verden. Disse intentioner svarer til de udfordringer, som Den hellige Fader finder vigtige for vor verden og for de områder, Kirken er engageret i. De gode handlinger, vi opfordres til, er ugentlig deltagelse i Kommunionen og daglig rosenkransbøn.
Bønnens Apostolats åndelige fundament:
* At være til rådighed for apostolske udfordringer;
* At arbejde med Jesus i hans mission;
* At have et levende personligt forhold til Jesus;
* Dette forhold symboliseres af Jesu og menneskets hjerte,
der i samklang med hinanden ønsker at svare på menneskers
konkrete behov;
* At stå i Kirkens tjeneste i det globale bønnens netværk,
samtidig med at tjene retfærdighedens sag.
Vi er inviteret til at leve i kærlighedens fællesskab med den opstandene Jesus. Vi er parate til at samarbejde med Ham og vi ønsker, at hans medfølende kærlighed må være til stede i vor verden.
Bønnens Apostolats åndelige vej
Det er hjertets skole og den har 9 trin, der hjælper til
at tænke, gøre og føle som Jesus.
1. I begyndelsen var Kærligheden;
2. Hvert menneske har behov for at være lykkelig;
3. I den sårede verden;
4. Faderen sender sin Søn for at frelse os;
5. Han kalder os for sine venner;
6. Jesus bor i os;
7. Sammen med Ham ofrer vi vores liv;
8. Vi udfører barmhjertighedens mission;
9. Den globale bønsværk er følsom over menneskehedens behov.
Pave Benedict XVI:
“Ved begyndelsen af at være kristen er der ikke en etisk beslutning eller en god idé, men mødet med en begivenhed, med en person, som giver livet en ny horisont og dermed dens afgørende orientering”.
(Motu proprio Ubicumque et semper – 21. september 2010)
Hellig Pave Johannes Paul II:
“Der findes næppe en mægtigere og mere tilgængelig måde at lære og opmuntre de troende til at tænke i overensstemmelse med Kirken, end at hellige sig stadig bøn og at hengive sig til apostolat.”Afsnit
“Igennem 150 år har Bønnens Apostolat skabt et dybt bønfællesskab mellem millioner troende. Vi kan ikke håbe på noget mindre i fremtiden. Foreningen må fortsætte at opmuntre så mange som muligt til at bede sammen med Faderen i Jesu navn og med den Hellige Ånds nåde ifølge Kirkens intentioner”.