Søndag, 7.4.2024
Kære brødre og søstre, glædelig søndag! I dag, den anden søndag i påsken, indviet af Johannes Paul II til guddommelig barmhjertighed, fortæller evangeliet (sml. Joh.20,19-30) os, at vi ved at tro på Jesus, Guds søn, kan få evigt liv i hans navn (v. 31). “At have liv”: hvad betyder det?
Vi ønsker alle at leve, men der er forskellige måder at leve livet på. For eksempel er der dem, der reducerer eksistensen til et hektisk løb for at nyde og besidde mange ting: at spise og drikke, at nyde sig selv, at akkumulere penge og genstande, at føle stærke og nye følelser og så videre. Det er en vej, der ved første øjekast virker behagelig, men som ikke mætter hjertet. Det er ikke på denne måde, at man “har liv”, for ved at følge glædens og magtens vej finder man ikke lykke. Faktisk forbliver mange aspekter af tilværelsen ubesvarede, såsom kærlighed, de uundgåelige oplevelser af smerte, begrænsninger og død. Og så forbliver den drøm, vi alle har til fælles, uopfyldt: håbet om at leve for evigt, om at blive elsket uden grænser. I dag siger evangeliet, at denne livsfylde, som hver eneste af os er kaldet til, er realiseret i Jesus: det er ham, der giver os denne livsfylde. Men hvordan kan man få adgang til den, hvordan kan man opleve det?
Lad os se på, hvad der skete med disciplene i evangeliet. De gennemgår det mest tragiske øjeblik i livet: efter lidenskabens dage lukker de sig inde i det øverste rum, bange og modløse. Den opstandne kommer til dem og viser dem sine sår (sml. v. 20): de var tegn på lidelse og smerte, de kunne vække skyldfølelse, men med Jesus bliver de kanaler for barmhjertighed og tilgivelse. På denne måde ser og rører disciplene med deres hænder det faktum, at med Jesus vinder livet altid, død og synd besejres med Jesus. Og de modtager hans Ånds gave, som giver dem et nyt liv, som elskede sønner – livet som elskede sønner – gennemsyret af glæde, kærlighed og håb. Jeg vil spørge om én ting: Har du håb? Hver eneste af jer, spørg jer selv: “Hvordan er mit håb?”
Sådan “lever man” hver dag: det er nok at fæstne øjnene på den korsfæstede og opstandne Jesus, møde ham i sakramenterne og i bøn, erkende, at han er til stede, tro på ham, lade sig røre af hans nåde og vejledes af hans eksempel, opleve glæden ved at elske som ham. Hvert møde med Jesus, et levende møde med Jesus gør os i stand til at få mere liv. Ved at lede efter Jesus, ved at lade os blive fundet – fordi han leder efter os – at åbne vores hjerte for mødet med Jesus.
Men lad os spørge os selv: Tror jeg på kraften i Jesu opstandelse, tror jeg på, at Jesus er opstået? Tror jeg på hans sejr over synd, frygt og død? Lader jeg mig drage ind i et forhold til Herren, til Jesus? Og lader mig blive opmuntret af ham til at elske mine brødre og søstre og til at håbe hver dag? Hver enkelt af jer, tænk over dette.
Må Maria hjælpe os til at have stadig større tro på Jesus, på den opstandne Jesus, til at “have liv” og til at sprede påskens glæde.
